Dette opslag på Domeas hjemmeside finder formanden for Gentofte Grundejerforening, Birgit Lemvigh, anstødeligt.
Dette opslag på Domeas hjemmeside finder formanden for Gentofte Grundejerforening, Birgit Lemvigh, anstødeligt.
Foto: Screendump fra Domeas hjemmeside den 17/8-2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Er ungdomsboligerne allerede besluttet?

Byggeplanerne for Gentofte Sportspark og Ørnegårdsvej er de næste to måneder åbne for indsigelser fra borgere. Men for blot tre uger siden kunne man på boligforeningen Domeas hjemmeside læse om et kommende nybyggeri af ungdomsboliger ved Gentofte Sportspa

Af Kathrine Albrechtsen

Slusen er nu åbnet for at udtrykke sin holdning til de allerede omdiskuterede boligplaner ved Gentofte Sportspark og Ørnegårdsvej.

Fra den 6. september og to måneder frem kan borgere kommentere lokalplanforslaget, som omhandler 175 nye boliger, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017.

Men for tre uger siden, inden lokalplanforslaget var godkendt og sendt i høring, kunne man inde på boligforeningen Domeas hjemmeside finde et opslag om nybyggeriet af ungdomsboligerne i Gentofte Sportspark, “der forventes tidligst at kunne begynde i 2018, idet der bl.a. skal vedtages en lokalplan først.”

Birgit Lemvigh, formand for Gentofte Grundejerforening, er dybt forundret.

“Det virker enormt anstødeligt på mig. Hvorfor deltage i en høring, hvis man har fornemmelsen af, at det hele allerede er blevet besluttet? Det bryder jeg mig bestemt ikke om, og jeg synes ikke, at de kan tillade sig at gøre det over for borgerne. Sidste gang, de havde et byggeprojekt ved Gentofte Sportspark på bordet, kom der over 600 indsigelser imod det, som gjorde, at de endte med at tage det af igen. Jeg håber, at der kommer samme kraft og protest fra borgerne i området,” siger hun.

Gør grin med borgerne

Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige og medlem af Byplanudvalget bemærkede Domeas opslag om ungdomsboligerne allerede for et år siden.

“Der stod, at Domea skulle opføre dem, mens processen endnu ikke var færdig. Det er helt uhørt, at Gentofte Kommune har indgået en aftale, inden lokalplanen har været kørt gennem en høringsproces og tilpasset borgernes ønsker. Det er da at gøre grin med borgerne,” siger han.

Domea og Gentofte Kommune indgik en samarbejdsaftale tilbage i juni 2015, hvor planerne om 250 ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark var på tegnebrættet. Her skulle Domea stå for at sætte gang i samarbejdet mellem COWI og Årstidernes Arkitekter, indtil der lå et endeligt ja fra Gentofte Kommune til byggeplanerne.

Samarbejdet står i kontrakten som 'uopsigeligt' og kan kun opløses ved, at Domea modtager 200.000 kr. for de timer, som de har brugt på projektet.

At det koster kommunen penge, uanset om ungdomsboligerne bliver opført eller ejer, finder Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige uacceptabelt.

“Det er uhørt, at kommunen forpligter sig økonomisk, før der har været en høringsproces. En høringsproces er en demokratisk proces for at iagttage borgernes interesser, så de har mulighed for at komme med indsigelser og ændre projektet. Når man indgår den her aftale, er man fuldstændig ligeglad med borgerne,” siger han.

Læs Gentofte Kommunes reaktion her.

Illustration af planerne for Gentofte Sportspark fra Gentofte Kommunes høringsmateriale. Den hvide stiplede linje aftegner Gentofte Sportspark, mens den blå viser, hvor et 3-4 etager højt boligbyggeri skal placeres.
Illustration af planerne for Gentofte Sportspark fra Gentofte Kommunes høringsmateriale. Den hvide stiplede linje aftegner Gentofte Sportspark, mens den blå viser, hvor et 3-4 etager højt boligbyggeri skal placeres.

Verdens dårligste idé

Første høringssvar til lokalplanforslaget er allerede skrevet af M. Larsen:

“Verdens dårligste idé! Belastningen i området og på de to skoler i nærheden er allerede enorm, trafikkaos hver morgen og stor andel af flygtninge, hvilket kun vil blive forværret! Vi har lige smidt mange millioner efter den flotte sportspark - fuldstændig tåbeligt at ødelægge dette med et nyt byggeri!”

Foto: Screendump fra Domeas hjemmeside den 17/8-2017
Foto: Screendump fra Domeas hjemmeside den 17/8-2017

Publiceret: 12. September 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere