Politirapporten

Politirapporten

 Læs hele artiklen
Nyhedsoversigt | Nyhedsbrev | RSS | Tip os | Udebliver avisen? | Kontakt | Søg 
Vejret.dk    2°


 Tip en ven  Udskriv  Kommenter Del

Et værdigt minde om Bernstorffs historie

Villabyernes anmelder Peter Madsen har læst bogen Bernstorff. Slægter, slot, park'. En læseoplevelse, han giver fire stjerner


En ny bog af lokalhistorisk tilsnit er udsendt fra "Strandbergs Forlag" af "Lokalhistorisk Forening for Gentofte Kommune".

Det drejer sig om en gennemgang af slægten Bernstorffs betydning for lokalområdet efter midten af 1700-tallet, slægtens besiddelser, dens foretagsomhed i kongens navn til bedste for områdets bønder og deres arbejde med jorderne, nydeligt understøttet af et fyldigt billedmateriale af slægten og deres ejendomme, samt kort over disse.

Forfatteren af dette afsnit, Bertil Jacobi, beskriver også statsmændene Johan Hartvig Ernst Bernstorffs og Andreas Peter Bernstorffs redelige og meget dygtige arbejde for Danmark, hvor deres diplomatiske evner må siges at have reddet landet for en del ufred som krige, forkerte udenlandske relationer, uheldige dispositioner og bankerotter. I

sær omtales af forfatteren, A.P. Bernstorff som måske Danmarks største statsmand nogensinde. Modsat hvad man kan sige om den til udenrigsminister af kong Christian VII udnævnte søn af A.P. Bernstorff, Christian Günther Bernstorff, som formåede på kort tid at gøre Danmark til englændernes fjende ved at vælge Frankrig som partner.

Det resulterede i Slaget på Reden, Københavns bombardement i 1807, Danmarks eliminering som stormagt og søfartsnation, hvorfor landet gik bankerot i 1813. Halvtreds års storhedstid med forfædrene som begavede statsmænd blev af en ukyndig regering kastet bort, og Danmark måtte afstå Norge til den svenske konge.

Afsnittet behandles med stor sikkerhed af forfatteren, trods et til tider lidt kantet sprog.


Slottets historie

Selve Bernstorff Slots historie gennemgås på grundig vis af Ulla Kjær, der fra afsnittets start levende fortæller om de forskellige omvæltninger og skiftende tider, slottet har gennemgået.

Helt fra arkitektens oplæg, gennem det færdige resultat til forfald og restaurering ved den kongelige overtagelse beskrives, som havde man selv oplevet det hele. En kunstnerisk forklarende sætning omkring slottets jordnære og stabile, kontra flyvske udtryk ved dets placering i landskabet, der giver beskueren indtryk af noget retlinet og solidt, som ubevidst overføres på husets besidder, er fint oplevet og formuleret.

Al ægte kunsts sjæl, vilje og grund i det hele taget, nemlig at trænge frem til den der oplever kunstværket til instinktiv forståelse af det oprindelige budskab, det der ligger bag kunstnerens valg.


Fortidig havepragt

I kapitlet om Bernstorff Slotshave behandler landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, med vid og sans for fortidig havepragt, emnet grundigt.

Myndigheder belæres om vigtigheden af at passe på de bevoksninger, der stadig minder om de oprindelige tanker ved anlægningen af haven fra starten.

Man får det håb under læsningen, at forfatteren og landskabsarkitekten, med sine idéer i denne bog under armen, kan komme igennem med sine ønsker om at genplante de eksotiske træer og buske, som slottets bygherre, J.H.E. Bernstorff importerede, og mod forventning fik til at vokse i det nordiske klima.

Med slottets forfald i begyndelsen af 1800-tallet, forsvandt også de fleste af disse spændende vækster. Havens forskellige tidstypiske perioder ridses tydeligt og godt fortællende op i den meget levende og engagerede historiske gennemgang omkring haveanlægget, og man mærker den ild der i forfatteren brænder for fagområdet "slotshaver" og bevaringen deraf.

Et par mindre kapitler behandler nyere tids aktiviteter omkring slot og slotshave, nemlig en gennemgang af Sportsrideklubbens berømmede aktiviteter omkring ridearealerne i haven fra år 1900, beskrevet af Ole Rosdahl, samt en redegørelse for forsvarets og civilforsvarets skoler på slottet fra 1939 og frem, skrevet af Vibeke Hein.

Lokalhistorisk Forening i Gentofte har med denne bog bidraget til for eftertiden samlet at bevare mindet om en betydningsfuld slægts liv og bedrifter, at fortælle om Bernstorff Slots omvæltende historie, samt at beskrive haveanlæggets forandringer og forsøget på at bevare dets skønhed og historie, forhåbentlig med resultatet; at bringe anlægget tilbage til dets oprindelige skikkelse hvad f.eks. beplantningen angår, så vidt muligt.



Publiceret: 02. December 2009 09:00

Annonce:



loading...




DEBAT
DEBAT
UGENS ANNONCER

Camilla Broe overfaldet i lufthavnen
 Firmafilm Se alle >>

Vædderen Uge 11

Tyren Uge 11

Tvillingen Uge 11

Løven Uge 11

Jomfruen Uge 11

Vægten Uge 11

Skorpionen Uge 11

Skytten Uge 11

Stenbukken Uge 11

Vandmanden Uge 11
Nyheder fra andre lokalområder
Vælg kommunen herunder og se de seneste nyheder fra lokalområdet...

E-PAGES

loading...

VillabyerneOrdrupvej 101, 3.2920 CharlottenlundTlf. 4590 8070Fax 3963 8136
www.villabyerne.dk - en del af lokalavisen.dk