Filmstriben anbefaler denne gang en finsk feelgood-film. Foto fra filmen
Filmstriben anbefaler denne gang en finsk feelgood-film. Foto fra filmen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Den bedste dag i Olli Mäkis liv’ af Juho Kuosmanen

Af bibliotekar Dina Lemming Pedersen, Gentofte Hovedbibliotek

“Jeg vil ikke slås med bisser

Jeg vil så og ikke slå

(…)

og vil helre slå min plæne

end slå løs på pæne folk”

Linjerne fra Halfdan Rasmussens digt 'Noget om helte' svævede rundt i mit hoved, da jeg skulle anbefale 'Den bedste dag i Olli Mäkis liv'. Her har vi at gøre med en bokser, der træner til verdensmesterskabet i fjervægt, men som ikke kan koncentrere sig om træningen. Bokseren er nemlig blevet forelsket i sin kæreste…

Vi er i 1962, og finske Olli Mäki skal møde amerikaneren Davey Moore på det olympiske stadion i Helsinki.

Ollis energiske manager og tidligere stjernebokser, Elis Ask, er forud for sin tid og udnytter alle de muligheder, han kan for at promovere Olli ved hjælp af sponsorater og tv-hold, der skal dokumentere vejen til sejren. Der er ingen tvivl om, at Elis elsker rampelyset. Det gør Olli ikke.

'Den bedste dag i Olli Mäkis liv' er baseret på virkelige hændelser. Olli var en dygtig bokser gennem hele livet, men insisterede også på et liv udenfor ringen.

Da han pludselig indser, hvor dejlig hans kæreste Raiji er, bliver det svært for ham at hellige sig de hårde forberedelser til kampen. Og jo mere ukoncentreret han er, desto flere aktiviteter lægger Elis ind i programmet.

Raija er sej, har ben i næsen og tager al hurlumhejen i stiv arm. Den spirende kærlighed mellem hende og Olli er så fint skildret.

Filmen er i sort/hvid og dvæler ved stemningsmættede billeder af ansigtsudtryk, den finske natur og storbyens underholdningsscene. Der er fokus på alt det, der ikke bliver sagt.

'Den bedste dag i Olli Mäkis liv' er en film om boksere, men ikke om boksning.

Bonusinfo: Olli Mäki er i dag 80 år og danner stadig par med Raija, som var hans kæreste dengang i 1962.

Publiceret: 26. Oktober 2017 19:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt