Filmen ’Hawaii, Oslo’ følger forskellige skæbner i Oslo, der tørner sammen i sommerheden. Pressefoto
Filmen ’Hawaii, Oslo’ følger forskellige skæbner i Oslo, der tørner sammen i sommerheden. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Hawaii, Oslo’ af Erik Poppe og Harald Rosenløw Eg

Af Dina Lemming Pedersen, bibliotekar, Gentofte Hovedbibliotek

Det er 30 grader i Oslo, og alle går rundt med plamager af sved på tøjet. Men det er ikke bare varmegraderne, der giver hovedpersonerne sved på panden.

De to teenagebrødre Magne og Mikkel reagerer vidt forskelligt på deres fars død. Leon venter på sit livs kærlighed, som han ikke har set i mange år – dukker hun op til deres møde?

En kvinde er ved at begå selvmord. Et barn kommer til verden, men forældrene må tage stilling til, om drengen skal leve eller dø. En ambulancefører kæmper for at redde liv. En småkriminel lægger usikre planer.

Og plejeren Vidar går hvileløst rundt i Oslos gader, for han har drømt, at noget forfærdeligt vil ske, og hans drømme går som regel i opfyldelse.

Varme og overnaturlighed

I løbet af et døgn følger vi disse mennesker, hvis skæbner tørner sammen i heden. Nogle har mistet, nogle føler håb, andre er overmandet af magtesløshed.

En varm film med et twist af overnaturlige elementer, for to af personerne er vist ikke dem, de giver sig ud for at være.

Anmelderne skrev, at 'Hawaii, Oslo' læner sig op ad film som 'Short Cuts', 'Magnolia', '21 gram' og 'Lola Rennt'. Bo Green Jensen skrev: ”Hawaii, Oslo er ikke for alle, men for den rigtige tilskuer er den en gave” (Weekendavisen, 4. maj 2005).

Hvad enten du har abstinenser efter SKAM eller ej, må du ikke snyde dig selv for denne norske filmperle.

Det er stadig kun muligt at bruge Filmstriben med Filmstriben-apps på tablets og smartphones eller i en browser, der understøtter Silverlight (eksempelvis Safari). Der arbejdes på en ny løsning uden Silverlight, og vi forventer, at den burde komme snarest muligt. Læs mere på Filmstriben.dk.

Publiceret: 27. Juli 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!