’Hope Springs’ er en vedkommende love story for det modne publikum. Pressefoto
’Hope Springs’ er en vedkommende love story for det modne publikum. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Hope Springs’ af David Frankel

Af Lene Schaumann, cand.mag. i Kultur og Formidling og bibliotekar D.B. Voksenafdelingen, Gentofte Hovedbibliotek
Filmstriben

Det er kun muligt at bruge Filmstriben med Filmstriben-app på tablets og smartphones eller i en browser, der understøtter Silverlight (eksempelvis Safari).
Der arbejdes på en ny løsning uden Silverlight, og vi forventer, at den burde komme snarest muligt. Læs mere på Filmstriben.dk.

Film om kærlighedens veje og vildveje fører os tit forbi den ungdommelige kærlighed. Dette er ikke tilfældet her, hvor vi stifter bekendtskab med et 30 år langt ægteskab på randen af et sammenbrud.

Kay (Meryl Streep) er hjemmegående husmor, og børnene er for længst fløjet fra reden. Hendes mand, Arnold (Tommy Lee Jones), arbejder stadig på kontor som revisor.

Vi møder dem i deres hus en helt almindelig morgen, hvor Kay, som sædvanlig, har lavet morgenmaden klar, og Arnold trasker søvndrukkent ind i køkkenet, sætter sig og slår avisen op uden at ænse, at Kay overhovedet er til stede.

Sådan er livet i den lille familie hver dag, erfarer vi, og vi erfarer også, at de har sovet i hver sit soveværelse i mange år, fordi Arnold fik dårlig ryg og måtte sove i gæsteværelset, hvor han så siden er blevet boende.

Vi oplever flere af Kays forsøg på at få bare en lille smule intimitet frem mellem dem, men lige meget nytter det.

Så en dag har Kay fået nok, og hun bruger sine sparepenge på at købe et ugelangt terapiforløb i en lille by nordpå. Arnold nægter pure at ville med på sådan noget pjat.

Men efter en snak med en fraskilt kollega, der begræder ikke at være sammen med sin kone mere, forsøger Arnold at vise sin gode vilje og køber en gave med hjem til Kay. Kay giver sig dog ikke og insisterer på at tage af sted på terapiopholdet.

I sidste øjeblik kommer Arnold på bedre tanker, og de tager sammen af sted til opholdet. Så følger en hel uge på hotel og konsultation her dag hos terapeuten (Steve Carell), og de to midaldrende ægtefolk får nu til opgave at finde ind til hinanden igen. Men kan man det efter så mange år, hvor man er gledet længere og længere væk fra hinanden?

En vedkommende love story for det modne publikum med hang til fremragende skuespilpræstationer og et smil på læben.

Se den en lørdag aften med din elskede og et par glas vin – måske får den jer til at kigge hinanden dybt i øjnene og pleje hinanden og forholdet lidt mere end normalt.

 

Publiceret: 30. Juni 2017 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!