‘Lunefulde måne’ gav 
Cher en velfortjent Oscar. Foto fra filmen
‘Lunefulde måne’ gav Cher en velfortjent Oscar. Foto fra filmen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Lunefulde måne’ af Norman Jewison

Af cand. mag. Lene Schaumann, Gentofte Hovedbibliotek
Se Filmstriben

Du kan se den på Filmstriben som sædvanligt, men vær opmærksom på, at man pt. skal downloade en speciel version af Firefox for at se filmen. Det står alt sammen på filmstribens hjemmeside. Filmstriben fungerer fint med apps på iPad og iPhone.

Med et view over skønne New York og en kæmpe fuldmåne hængende tungt over byen begynder filmen til tonerne af Dean Martins behagelige stemme, der synger den evigt hyggelige 'That's amore'.

Scenen er sat, og stemningen er på plads. Vi er blandt italienere i New York og den helt specielle stemning, man finder her med den rå new yorker-accent med italienske undertoner, de alle sammen besidder.

Vi møder revisoren Loretta, spillet af Cher, hos én af sine kunder, et begravelsesfirma, hvor hun er i gang med deres regnskaber, og hurtigt falder vi for hendes skønhed og hendes ret kontante væremåde.

Vi ser hende sidde på en stemningsfuld italiensk restaurant om aftenen med en herre, og hurtigt finder vi ud af, at han har tænkt sig at fri til hende. Da han hverken falder på knæ eller har en ring, får Loretta ham til at gøre frieriet om.

Han må sørme ned på knæ, og så må han finde en ring frem, så hun kan få sit ordentlige frieri. Snakken på restauranten er forstummet, og musikken er stoppet, mens Johnny Cammareri (Danny Aiello) frier til Loretta.

Hun siger, heldigvis for Johnny, ja!, og restauranten bryder ud i klapsalver og italienske toner fra musikerne. Lykken varer dog ikke længe, for Johnnys mor, der stadig bor i Italien, ligger for døden, og han bliver nødt til at tage over til hende.

Loretta får til opgave at finde Johnnys bror, Ronny Cammareri (Nicolas Cage), som Johnny ikke har set i mange år, da de er blevet uvenner over en ulykke, hvor bageren Ronny mistede sin hånd og siden har anklaget Johnny for at være ansvarlig for ulykken.

Loretta opsøger ham og mødes af et altopslugende begær efter broderen Ronny og han et tilsvarende begær efter hende. Og han har intet imod, at Lorettas kommende mand er hans egen storebror.

Hvad gør Loretta nu? Skal hun blive i forholdet til Johnny, som hun jo har sagt ja til at gifte sig med? Eller skal hun forfølge begæret og kærligheden efter Johnnys lillebror Ronny?

Har du ikke set denne romantiske komedie, ja så skylder du dig selv at gøre det. Den er helt speciel, og jeg kender mange, der kalder det for deres favoritfilm i denne genre.

Den vandt tre Oscars, og det var bl.a. Cher, der vandt en gylden statuette for bedste kvindelige hovedrolle.

Publiceret: 07. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere