Den svenske film ‘Play’ er denne uges anbefaling i Filmstriben.
Den svenske film ‘Play’ er denne uges anbefaling i Filmstriben.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Play’ af Ruben Östlund

Af Jakob Haväng, Gentofte Hovedbibliotek

Sveriges mest succesfulde filminstruktør lige nu er uden tvivl Ruben Östlund. Instruktøren har de seneste år forkælet såvel svensk som udenlandsk publikum med sine kritikerroste og omtalte film.

Den 28. maj i år vandt han også Guldpalmen i Cannes for sin nyeste film 'The Square'. Det er første gang i 66 år, at en svensker får denne fornemme filmpris.

Ruben Östlunds tredje film 'Play' udspiller sig i Göteborg og bygger på uddrag fra virkelige rettergange, hvor unge drenge er blevet dømt for at røve andre unge ved et bestemt trick.

Metoden går ud på at manipulere sine ofre i et magtspil, hvor ofrene mere eller mindre frivilligt giver sine ejendele til gerningsmændene. Östlund skildrer dette spil på en intim og overbevisende måde.

Filmen vakte stor opmærksomhed, da den kom på lærredet i 2011, og kulturdebatten, som rasede i svenske medier efterfølgende, handlede om hvad film og kunst kunne tillade sig at afspejle.

Gerningsmændene er nemlig farvede. 'Sorte'. Det er ofrene til gengæld ikke. Men hvilken relevans har hudfarve for historien? Forestillinger om magt og underdanighed, offer og gerningsmand, godt og ondt, sort og hvidt, os og dem, sætter publikums forestillinger på prøve.

Er det rent faktisk synd for gerningsmændene, som en kvinde i filmen udtrykker det? Handler det overhovedet om et røveri, og hvor ligger vores, seerens, sympati? Det er vanskeligt at fortolke.

Lige nu og her

De udsatte drenge foretager nogle tamme forsøg på at søge hjælp. At flygte slår dem ikke. Rædsler, gruppepres og forventninger bliver spilleplanen for et psykologisk drama, hvor slutningen synes givet på forhånd.

Sædvanen tro anvender Ruben Östlund faste kameraindstillinger, langsomme kameraføringer og et enkelt formsprog, som intensiverer oplevelsen af, at fortællingen udspiller sig her og nu. Ligesom sin gamle mentor, filmskaberen Roy Andersson, bruger Östlund primært amatører i stedet for uddannede skuespillere.

'Play' er en provokerende film, den registrerer snarere end analyserer. Der er en tanke bag hvert et billede, hver en vinkel. Det er ikke alltid behageligt at være i Östlunds varetægt. At ikke kunne tage parti, ikke blive præsenteret for enkle motiv- og handlingsmønstre. At være passiv iagttager.

Filmen er delvist ubehagelig at udholde, men også spændende, berørende og til dels også ret sjov. Det er en usædvanlig film. Såvel adfærdsstudie og samfundskritik som underholdning.

Virkelighedsfølelsen er stærkere end i mange dokumentarer. Med en bemærkelsesværdig enkelthed vendes blikket mod de usynlige barrierer, som adskiller menneskers livsvilkår.

Filmen har fået kritik for, at den spiller på og forstærker fordomme, men fornemmelsen er dog, at Ruben vil pege på noget andet.

Døm selv...

Publiceret: 14. Juni 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt