Filmen ’Pride’ foregår i 80’erne Storbritannien og fortæller historien om tilblivelsen af foreningen ’Lesbians and gays support miners’. Foto fra filmen
Filmen ’Pride’ foregår i 80’erne Storbritannien og fortæller historien om tilblivelsen af foreningen ’Lesbians and gays support miners’. Foto fra filmen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’Pride’ af Matthew Warchus

Af Jakob Haväng, Gentofte Hovedbibliotek

Er I til britisk feelgood-film med herlig musik? Så skal I se 'Pride'.

Vi befinder os i Storbritannien i 1984. Thatcher regerer, og skrækken for AIDS breder sig. Den store minestrejke er i fuld gang, og fagforeningernes pengekasser er ved at udtømmes. Rundt omkring i landet står minearbejdere og deres familier uden forsørgelse, når de pludselig får uventet hjælp.

Historien begynder, da den unge arbejderklassedreng Mark (Ben Schnetzer) flytter til London. Mark ser store ligheder mellem den voksende homobevægelse og de strejkendes sag. Gruppernes fjender er identiske: Thatcher, politiet og tabloidpressen.

Det er nu, Mark får sin geniale idé. I London danner han sammen med en gruppe venner foreningen LGSM, 'Lesbians and gays support the miners'. De begynder at samle penge ind til minearbejdernes sag, men da de henvender sig til fagforeningerne, vil de ikke have nogen hjælp. De er bange for dårlig omtale og vil ikke forbindes med homo-aktivisterne.

LGSM beslutter sig for en mere offensiv taktik og udvælger et mere eller mindre tilfældigt minesamfund og kører derhen med en pose penge. Valget falder på det lille samfund Onllwyn i Wales, og det bliver et problematisk, men også sjovt første møde mellem LGSM og de hårdhudede minearbejdere, som er skeptiske over at tage imod hjælp fra homoseksuelle mennesker. I hvert fald til at starte med.

Gravalvorlig og sand

Sådan kan det jo ikke se ud i virkeligheden, tænker I måske. Jo da. Historien er helt sand om end dramatisk fortættet. Instruktøren Matthew Warchus, udnævnt til teaterchef for The Old Vic i London i 2015, balancerer humor med tiltrængt substans og drama.

Historien er en gravalvorlig en af slagsen. Fagforeningskampen og solidariteten er hovedtemaerne i 'Pride', men filmen fortæller også om fordomme mod LGBT-personer i 80'ernes Storbritannien.

Der er sket meget på 30 år, men dengang var det f.eks. helt ok for den britiske dagspresse at kalde alliancen mellem minearbejderne og homo-aktivisterne “pits and perverts”.

Rollebesætningen i 'Pride' er fremragende hele vejen igennem. Det er hovedsagelig en ensemblefilm som på en og samme tid, med lethed og varme, portrætterer en snes særprægede individer og en gruppe mennesker med et fælles mål. Eller som Billy Bragg synger under rulleteksterne “There is power in a union”.

Selv om det til sidst lykkes Thatcher at besejre de britiske fagforeninger, så marcherer LGBT- bevægelsen og fagforeningerne under den samme fane – også den dag i dag – både i prideparaden og i 1. maj-optoget.

Publiceret: 02. Februar 2018 13:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne