Den franske skuespiller Marion Cotillard spiller hovedrollen i ’To dage, en nat.’ Billede fra filmen
Den franske skuespiller Marion Cotillard spiller hovedrollen i ’To dage, en nat.’ Billede fra filmen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: ’To dage, en nat’ af Jean-Pierre og Luc Dardenne

Af Jakob Haväng

Forventningerne til dobbelt Guldpalme-vinderne brødrene Dardenne ('Rosetta', 1999, og 'Barnet', 2005) er altid høje. I 'To dage, en nat' leverer de belgiske instruktører et af deres allerbedste værker.

Marion Cotillard og Fabrizio Rongione spiller Sandra og Manu, et ungt par med to børn, som kun med nød og næppe kan holde hovedet oven vande. Da Sandra så får beskeden at hun bliver opsagt på grund af nedskæringer sættes alt på en spids. Uden hendes løn må familien gå fra hus og hjem.

Dette er baggrunden for Jean-Pierre og Luc Dardennes film fra 2014, hvor vi ser Marion Cotillard i hovedrollen, i sin måske hidtil stærkeste rolle. Filmen er fremfor alt hendes. Og selvfølgelig brødrene Dardennes.

Sandra er lige kommet hjem fra sygehuset, behandlet for depression. Under hendes fravær har arbejdslederen på solpanelsfabrikken gennemført en stemmerunde.

Kollegaerne kunne vælge mellem at lade Sandra komme tilbage til arbejdet eller at få en bonus på 1000 euro hver. Flertallet valgte det sidste.

Nogle af Sandras kollegaer reagerer på dette – de mener, at lederen har påvirket nogle af medarbejderne. Der skal foretages valg påny, og Sandra har weekenden til at opsøge resten af sine kollegaer og overtale dem til at stemme på hende.

Gennem den komprimerede historie portrætterer Dardenne-brødrene en række minidramaer, som alle fortæller om og belyser den europæiske arbejderklasses strammere og mere konkurrenceudsatte vilkår.

Filmen vokser til en betydeligt større og dybere skildring end blot den om Sandras specielle situation. Bag hver dør hun ringer på under sin ydmygende vandring i den lille by Seraing, gemmer sig forskellige skæbner.

Sandra svæver mellem håb og fortvivlelse, og hun begynder at forstå, hvorfor visse kollegaer havde valgt pengene fremfor hende.

Brødrene Dardenne kaster altid seeren direkte ind i dramaet. Baggrunden fremtræder lidt efter lidt, og det bliver noget af et puslespil for seeren – en meget effektiv måde at fange publikums interesse på og skabe en følelse af realisme.

Billedsekvenskerne er til tider lange, men intensiteten i skuespillet tillader aldrig, at man keder sig.

Rollen som Sandra blev skrevet til Marion Cotillard, en af filmverdenens største stjerner lige nu. Siden det internationelle gennembrud og en Oscar for titelrollen i 'La vie en rose' fra 2007 har hun fået en lynkarriere i Hollywood.

I rollen som den desperate Sandra er der dog intet glamourøst eller flatterende at spore. Cotillards skuespil er hudløst ærligt og fuldstændigt afpillet.

Kameraet følger hende tæt og aflæser hver en følelse og hendes delikate sammenspil med omgivelserne. Ingen store bevægelser, alligevel intensivt spændende og udleverende.

Filmskaberbrødrene har skrevet sig ind i filmhistorien gennem en vedholdende skildring af mennesker i Europas laveste samfundslag, de som lever på randen af afgrunden. Brødrene arbejder i den samme ånd som de brittiske instruktører Mike Leigh og Ken Loach.

Resultatet bliver små stykker af europæisk samtidshistorie. Vi bevæger os i samfundets yderkanter. Eller i dets midte. Hvor mennesker lever og stræber efter noget bedre, så godt de nu overhovedet kan.

Publiceret: 06. Juli 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!