Hvor forsvandt Sugar Man hen? Måske du får svaret i dokumentaren om ham. Foto fra filmen.
Hvor forsvandt Sugar Man hen? Måske du får svaret i dokumentaren om ham. Foto fra filmen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Filmstriben anbefaler: Searching for Sugar Man

En nervepirrende og rørende musikdokumentar af Malik Benjelloul

Af Dina Lemming Pedersen, bibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek

Omdrejningspunktet i filmen 'Searching for Sugar Man' er den amerikanske musiker Sixto Rodriguez, der i begyndelsen af 1970'erne indspiller to albums.

“Musikken er melodiøs og indigneret folk med stærke referencer til Bob Dylan og Donovan. Den har en bittersød tone og bliver sunget nøgternt med en stram overlæbe.” (Nikolaj Nørlund, Filmmagasinet Ekko #58). Alt tyder på, at Rodriguez bliver en succes – men begge albums flopper! Hvad skete der?

Vi springer i tid og møder de to sydafrikanere og musiknørder, Stephen “Sugar” Segerman og Craig Bartholomew, der i 1990'erne (stadig) undrer sig over, hvad der egentlig blev af Rodriguez. Det viser sig, at han har inspireret en hel generation sydafrikanere under apartheid:

“Husmødrene sang med på hans sange, og teksterne sneg sig ind i hovedet på folk. Nogle lyttede til musikken, fordi teksterne var politiske - andre fordi det var gode popsange. Selv de største racister i dette land havde Rodriquez' musik. Der blev danset til den ved bryllupper. Rodriguez var alting for alle i Sydafrika, selvom musikken på grund af censuren ikke blev spillet i radioen” (Stephen Segerman, Jyllandsposten 30.03.2013).

Segerman og Bartholomew har ledt efter Rodriguez i årevis – vi er i tiden før Google – men i 1997 er det muligt at oprette hjemmesider, og så sker der noget…

Den svenske filminstruktør Malik Bendjelloul er manden, der falder over historien om Rodriguez i en pladebutik i Cape Town i 2006 og på egen hånd samler de mange tråde. Svenska Filminstitutet (SFI) trak undervejs støtten tilbage, men Bendjelloul kan glæde sig over, at hans film har høstet utallige priser, bl.a. en Oscar i 2013.

Interesserer man sig for historien, er det muligt at dykke længere ned i kritik af filmen, men kender man ikke til Rodriguez, skal intet afsløres her. Hav eventuelt kleenex klar.

Når du efter filmen har fået lyst til at lytte til mere af kunstneren, kan soundtracket 'Searching for Sugar Man' eller albummet 'Cold Fact' lånes via genbib.dk. Eller spørg personalet på Gentofte Bibliotekerne.

Publiceret: 12. Juli 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!