Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forældrene overtager Gentofte Skole for en dag

10. november overlader Gentofte Skole al undervisning til forældrene

10. november på Gentofte Skole bliver en helt anderledes skoledag, hvor forældrene giver eleverne et indblik i den verden af viden og aktiviteter, de arbejder med til hverdag på deres job, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Skoledagen starter klokken 8 med morgensang i aulaen som altid, og for at markere, at det er en særlig dag, optræder Aurehøj Gymnasiums Big Band, og borgmester Hans Toft byder velkommen til eleverne og alle de forældre, der har lagt kræfter i at bidrage til den anderledes skoledag.

Og netop forældrene har gjort sig virkelig umage. Skoleskemaerne rummer alt fra heldagsbesøg i Folketinget til masterclass i tegning. 2.B skal lære om planeter og universet. 4.C har en lektion om arkitektur.

5.B. fordyber sig i, hvad der er inde i et atom. 6.B skal bygge en tidsmåler. 9.Y har innovation på skemaet og 6.C lærer om digitalt liv.

Forældre er gårdvagter

En af forældrene, som skal undervise er Jesper, læge på Hjernekirurgisk Afdeling, Rigshospitalet og far til Aksel 5.C.

”Jeg har meldt mig som lærer for en dag, fordi jeg ønsker at give børnene indsigt i et naturfagligt felt, som de ikke møder til daglig. Temaet for undervisningen er menneskets hjerne, og eleverne skal arbejde med, hvordan hjernen fungerer,” siger han.

Fredagens skoleskema vil bestå af tre dobbeltlektioner og pauser, og det er forældrene til eleverne i hver enkelt klasse, som har sammensat skemaet og står for undervisningen. Det er også forældrene, der er gårdvagter i løbet af dagen.

Åbner op for verden

Gentofte Skole og bestyrelse ønsker, at skolen skal have et tæt og inspirerende samarbejde med forældre og lokalsamfund, og at eleverne bliver inspireret af verden uden for de daglige skoledage. Derfor har Gentofte Skoles ledelse og bestyrelse besluttet, at skolen åbner op for verden - og for forældrene.

Og mens forældrene øser af deres viden og erfaring, afholder lærerne og det pædagogiske personale en pædagogisk dag, hvor der arbejdes med strømlining af skolens værdier og profil. En proces, der har været i gang det sidste års tid.jbe

Publiceret: 09. November 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere