Professor i socialvidenskab Jørn Henrik Petersen giver foredrag om sammenhængen mellem Luther og velfærdsstaten.
Professor i socialvidenskab Jørn Henrik Petersen giver foredrag om sammenhængen mellem Luther og velfærdsstaten.
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Foredrag: Luther og velfærdsstaten

Jørn Henrik Petersen belyser sammenhængen i Jægersborg Sognegård 13. september

500-året for reformationen markeres ved talrige arrangementer.

Hen over sommeren har der været en livlig debat om, hvorvidt den danske velfærdsstat kan føres tilbage til reformationen: på hvilke måder, i hvilket omfang, og er der en direkte forbindelse 500 år tilbage i tiden?

Til at belyse disse spørgsmål giver Jørn Henrik Petersen, professor i socialvidenskab ved Syddansk Universitet, foredrag i

Jægersborg Sognegård onsdag 13. september kl. 19.30.

Han har redigeret et stort seks-bindsværk om dansk velfærdshistorie og udgav i 2016 bogen 'Fra Luther til konkurrencestaten'.

Et luthersk dilemma

I foredraget vil det fremgå, at der er en spænding mellem den fundamentale lutherske forståelse af begrebet 'retfærdiggørelse' og menneskets gøren og laden.

Jørn Henrik Petersen kalder det for 'det lutherske fundamentaldilemma.' Med det som udgangspunkt overvejes det, om der er en sammenhæng mellem klassisk luthersk tænkning og velfærdsstaten, som den så lyset i 1950'erne og 60'erne.

Der er gratis adgang til foredraget.

jesl

Publiceret: 12. September 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere