Merete Pryds Helle er på Biblioteksscenen kl. 16.15.
Merete Pryds Helle er på Biblioteksscenen kl. 16.15.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forfatterne folder sig ud på Gentofte Bogmesse

Lørdag 18. marts står den på Hovedbiblioteket blandt andet på levende litteratur, forfattersamtaler, forlagsstande og madboder med smagsprøver

Når Gentofte Hovedbibliotek slår dørene op for årets bogmesse lørdag 18. marts kl. 10-17, er det med et tætpakket program fuld af aktuelle forfattere.

Der bydes velkommen med gratis croissanter til de fremmødte klokken 10, og allerede et kvarter efter indtager Christina Hesselholdt Øregårdssalen, hvor hun vil fortælle om sin roman 'Vivian', der netop er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Programmet er fuld af kvalitetslitteratur og prisnominerede forfattere, hvor bl.a. Merete Pryds Helle kommer og fortæller om sin roman 'Folkets skønhed', der har vundet både Politikens Litteraturpris og De gyldne laurbær.

Få signeret bogkøbet

Ved Gentofte Bogmesse kan man også møde de nominerede til Læsernes Bogpris og bestemme sig for, hvor man skal sætte sin stemme. De nominerede spænder over poesi, faglitteratur, romaner, krimi og noter fra eftertiden.

Dagen igennem kan man ose i standene for små og store forlag – fra Gyldendal og Lindhardt og Ringhof til det mindre Batzers forlag. Måske gøre et kup og få signeret bøgerne af de deltagende forfattere.

Som noget nyt kan man høre om processen fra manus til bog, når en forlagsredaktør fortæller om en romans tilblivelse.

Kom forbi madboderne og få en smagsprøve – blandt andet hos 'Mæt på budget', der hjælper med at udnytte rester og råvarer fuldt ud, så man kan leve billigt og begrænse madspild i hverdagen. Man kan vinde et udvalg af nye og aktuelle bøger på standen for Læsernes Bogpris og bytte sine gamle bøger til nye, spændende læseoplevelser i den populære bogbyttebørs.

Det er gratis at deltage, og man kan ikke tilmelde sig arrangementerne. jesl

fakta

Forfatter-program

Biblioteksscenen:

10.15-11.00: Olav Hergel: Punktum

11.00-11.45: Mille Dinesen: Min egen vej

11.45-12.30: Charlotte Langkilde: Oluffa

12.30-13.15: Peter Øvig Knudsen: BZ

13.15-14.00: Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

14.00-14.45: Daniel Dencik: Grand Danois

14.45-15.30: Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken

15.30-16.15: Jens Christian Grøndahl: Tit er jeg glad

16.15-17.00: Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Øregaardssalen:

10.30-11.15: Christina Hesselholdt: Vivian

11.15-12.00: Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk!

12.00-12.45: Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet

12.45-13.30: Jørn Brøndal: Det sorte USA

13.30-14.15: Foredrag om processen fra manus til bog

14.15-15.00: Mich Vraa: Haabet

15.00-15.45: Thomas Rydahl: De savnede

Søren Ulrik Thomsen er i Øregårdssalen kl. 12.
Søren Ulrik Thomsen er i Øregårdssalen kl. 12.
Abdel Aziz Mahmoud er i Øregårdssalen kl. 11.15
Abdel Aziz Mahmoud er i Øregårdssalen kl. 11.15
Jens Christian Grøndahl er på Biblioteksscenen kl. 15.30.
Jens Christian Grøndahl er på Biblioteksscenen kl. 15.30.
Publiceret: 14. Marts 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere