Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Formodet biltyv nåede ikke langt

Politiet har anholdt en 53-årig mand uden fast bopæl, der mistænkes for at stå bag et indbrud i et bilværksted på Lagergårdsvej i Gentofte

Mandag aften pågreb Nordsjællands Politi en 53-årig mand, der var i færd med at stjæle nogle fælge fra en bil, der holdt parkeret på Lyngbygårdsvej i Lyngby.

Den bil, han selv var kørende i, viste sig at være en af de to biler, der tidligere på dagen var forsvundet fra et bilværksted på Lagergårdsvej i Gentofte.

Her havde nogen omkring kl. 09.27 brækket en nøgleboks op og brugt nøgler herfra til at åbne en port og en dør.

Derefter var der blevet stjålet to personbiler fra stedet samt nogle gamle mobiltelefoner.

Den ene bil blev efterfølgende fundet på en nabogrund ved Melagervej, mens den 53-årige altså senere blev snuppet i besiddelse af det andet køretøj.

Manden, der er uden fast bopæl, blev sigtet for indbrud og tyveri, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 04. Januar 2018 08:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu