Verdensmesteren i sprint Thorvald Ellegaard efter en sejr på Ordrupbanen, 1903. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Verdensmesteren i sprint Thorvald Ellegaard efter en sejr på Ordrupbanen, 1903. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gamle Gentofte: Flugten fra København

Arkivar Eva Greve Klemensen tegner her et historisk portræt af forstaden Gentofte og dens betydning som københavnernes åndehul

Af arkivar Eva Greve Klemensen, Lokalhistorisk Arkiv

Golden Days Festivalen markerer i år 850-året for grundlæggelsen af København. Når storbyen står skarpt, er det ikke mindst, fordi den er defineret af sine forstæder – her er grønne åndehuller med en helt anden puls.

Her kunne københavnerne flygte ud, når de trange baggårde og trafikstøjen blev for meget, eller når de ville ud og forlyste sig. Vi har været i arkivet og set nærmere på nogle af københavnernes mest yndede udflugtsmål.

Plads til heste og cykler

Hestesportselskende københavnere valfartede i slutningen af 1800-tallet til Gentofte, nærmere bestemt til Charlottenlund Travbane.

Ikke færre end 10.000 tilskuere deltog i åbningsløbet den 24. maj 1891.

Iført hatte og parasol for at skærme sig mod solen, tog tilskuerne plads ved rækværket og gjorde sig klar til den adrenalin-oplevelse, der følger, når 600 kg tunge væddeløbsheste suser forbi med 60 km i timen.

Cykelentusiasterne tog til Ordrupbanen, der også var et stort trækplaster i slutningen af 1800-tallet. Her kunne publikum heppe på Thorvald Ellegaard, der i begyndelsen af 1900-tallet vandt hele seks verdensmesterskaber i sprint. Eller på den lokale Willy Falck Hansen, der i 1928 vandt verdensmesterskabet - også i sprint.

Hvorfor kom disse to publikumsmagneter til at ligge i Gentofte og ikke København? Begge baner blev bygget i en tid, hvor Gentofte havde noget, som København manglede: plads. I slutningen af 1800-tallet var der stadig landbrugsjord i Gentofte – omend arealet var vigende. Kombinationen af plads, god infrastruktur og de ressourcestærke sportsforeninger, Det Danske Travselskab og Dansk Bicycle Club, var det helt rigtige match.

I april 1891 købte Det Danske Travselskab 20 tønder land fra Skjoldgårdens jorder øst for Ordrup Jagtvej. Selskabet spildte ikke tiden, men lod straks travbanen opføre, og kun en måned senere var der åbningsløb.

Dansk Bicycle Club købte også jord ved en af Gentoftes gamle gårde, nemlig Ejgården i Ordrup og åbnede cykelbanen i 1888. Begge baner er blandt de ældste sportsbaner i Danmark.

Foreningerne ville udbrede kendskabet til deres sport på tværs af bygrænser og klasseskel. I cykelsportens tidligste dage blev cykling overvejende betragtet som en leg for aristokrater, snarere end en seriøs sport.

Kø ved totalisatoren på Charlottenlund Travbane, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Kø ved totalisatoren på Charlottenlund Travbane, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Gå med i Lunden

At købe en cykel, og oven i købet lære at køre på den, var forbeholdt de få og velhavende. Ordrupbanens åbning skaffede cykelsporten nye tilhængere uden for borgerskabets egne kredse og uden for bygrænsen.

I banens storhedstid i årene frem til Anden Verdenskrig kom der op mod 16.000 til løbene. Tilskuerne sad endda på tagene rundt om banen.

Også på Travbanen mødtes høj og lav. De tilskuere, der havde råd, kunne erhverve sig en tribuneplads for mellem tre og fire kroner og en tjener, der kunne bringe forfriskninger.

De mindre velstillede kunne få en ståplads ved indgangen for 50 øre, og for en krone kunne man få en plads langs opløbsstrækningen.

Det muntre klassemøde, der fandt sted på Travbanen, portrætteres i den danske filmklassiker 'Odds 777' fra 1932, hvor man følger både godsejere og køkkenpiger, der alle er bidt af hestevæddeløb.

Det er herfra Liva Weels landeplage 'Gå med i Lunden' stammer. Sangen og filmen handler om at forlyste sig, tage på travbanen og måske vinde nogle hurtige penge og ikke tage livet så tungt.

Tilskuere til Travløbet, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Tilskuere til Travløbet, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Ud i det grønne

De fleste tilskuere tog toget fra København til Charlottenlund Station. Nordbanen, der nogle årtier forinden var blevet anlagt, gjorde det nemt for københavnerne at tage på udflugt nordpå.

Jernbanen bandt København og forstaden tættere sammen og gjorde det muligt for københavnerne at flygte fra byen for en dag og for Gentofte-borgerne at tage på en smuttur til hovedstaden.

Tilskuerne spillede på løbene - både på travbanen og Ordrupbanen, og det gav enorme indtægter for banerne. Da åbningsløbet på Travbanen sluttede den 24. maj 1891, var omsætningen nået op på 22.000 kroner, hvilket svarer til cirka 1,7 million kroner.

Men al den pengecirkulation medførte også en del tyveri. På Charlottenlund Station blev der indrettet et politilokale, der i løbssæsonen gennemsnitligt husede seks til otte lommetyve og svindlere. Mange af dem var gengangere, der turede rundt, hvorend der blev spillet om penge.

På Ordrupbanen blev spilleforretningen, kaldet totalisatorerne, afskaffet i 1988, og i 2000 blev det sidste cykelløb kørt. Banen blev revet ned, men cykelbanesporten blev ført videre i Ballerup Super Arena.

Charlottenlund Travbane bliver stadig drevet af Det Danske Travselskab. Her har københavnere og Gentofte-borgere mødtes og set de store danske mesterskaber blive afgjort i de sidste 126 år.

Sportsbanerne tiltrak københavnere på søndagstur, ligesom Bakken, Galopbanen, Dyrehaven og Bellevue Strandbad gjorde det. Gentofte-borgerne tog vel imod gæsterne og skabte det gode naboskab mellem København og Gentofte, der stadig eksisterer den dag i dag.

Sulky blandt publikum på Charlottenlund Travbane, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Sulky blandt publikum på Charlottenlund Travbane, ca. 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
1. klasse på Klampenborgbanen, 1902. Jernbanen bandt København og Gentofte tættere sammen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
1. klasse på Klampenborgbanen, 1902. Jernbanen bandt København og Gentofte tættere sammen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Og sådan sad passagererne på 3. klasse. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Og sådan sad passagererne på 3. klasse. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Cykelrytteren Hjalmar Hansen står med sin væltepeter på Ordrupbanen, 1890. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Cykelrytteren Hjalmar Hansen står med sin væltepeter på Ordrupbanen, 1890. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Publiceret: 01. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere