Nu bliver det muligt at komme af med sit affald uden for den almindelige åbningstid på Gentofte Genbrugsstation. Luftfoto: Hans Henrik Tholstrup
Nu bliver det muligt at komme af med sit affald uden for den almindelige åbningstid på Gentofte Genbrugsstation. Luftfoto: Hans Henrik Tholstrup
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Genbrugsstationen udvider

220.000 besøger Gentofte Genbrugsstation om året. Nu udvider man i ydertimerne for at aflaste tidsrum med mest pres

Af Kathrine Albrechtsen

Gentofte Genbrugsstation har valgt at udvide åbningstiden, så både private og erhvervsdrivende fremover kan komme af med deres affald uden for den almindelige åbningstid.

Det vil sige, at man i hverdagen kan komme ind på genbrugspladsen en time tidligere om morgenen, nemlig kl. 7. Og i den anden ende har man fået tre ekstra timer, da pladsen først lukker kl. 21.

Også weekenden har fået udvidet urskiven. Her kan man komme ind kl. 7, som er tre timer tidligere end før, og her holder pladsen ligeledes åbent til kl. 21.

Indgang via mobilen

For at udnytte de ekstra timer kræver det, at man er tilmeldt selvbetjeningsordningen, samt har en mobiltelefon, som man skal bruge for at lukke sig ind.

Den nye ordning glæder Ulla Dreehsen, leder af Affald og Genbrug i Gentofte Kommune.

“Vi har over 220.000 besøgende på genbrugsstationen hvert år, og ved at gøre det muligt for vores kunder at aflevere affald til genbrug i ydertimerne håber vi, at vi kan aflaste de tidsrum, hvor der er mest pres på, så det bliver en endnu bedre oplevelse at besøge pladsen,” siger hun i en pressemeddelelse.

Nye åbningstider

Tilmelding er nødvendig for at få adgang til genbrugsstationen uden for almindelig åbningstid. Tilmelding nødvendig på:

Private: www.genbrugsplads.info/tilmeld-privat med navn, adresse og mobilnummer.

Erhverv: www.genbrugsplads.info/tilmeld-erhverv med P-nummer og mobilnumre.

Erhvervsdrivende skal være opmærksomme på, at man først skal være tilmeldt som betalende kunde med årskort eller éngangsbillet.

De udvidede åbningstider med selvbetjening er:

Alle ugens dage: 18 - 21

Hverdage: 7 - 8

Weekender og helligdage: 7 - 10

Adgang kan kun ske fra indkørslen, som ligger tættest på Jægersborg Vandtårn.

Åbningstider, hvor der er pladsmedarbejdere til stede er:

Hverdage: 8 - 18

Weekender og helligdage: 10 - 18

Genbrugsstationen er lukket den 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.

Publiceret: 07. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere