Screendump fra Domeas hjemmeside den 17/8-2017
Screendump fra Domeas hjemmeside den 17/8-2017
Foto: Screendump
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gentofte Kommune: Det var en fejl

Ved en fejl havde Domea ikke fået fjernet projektet ved Gentofte Sportspark fra deres hjemmeside, forklarer juridisk chef i Gentofte Kommune. Det er nu fjernet

Af Kathrine Albrechtsen

Muligvis har flere borgere studset over, at ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark stod oplistet på boligselskabet Domeas hjemmeside under nybyggeri.

Der er tale om boligplaner, hvor lokalplanforslaget først blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 28. august for siden at blive lagt ud til offentlig høring.

Men ifølge den juridiske chef i Gentofte Kommune, Mette Mie Nielsen, havde Domea ved en fejl ikke fået fjernet det tidligere projekt om 250 almene ungdomsboliger i sportsparken fra deres hjemmeside.

“Det er fjernet nu. Det nye projekt med 75 almene ungdomsboliger er ikke på Domeas hjemmeside,” siger Mette Mie Nielsen i et skriftligt svar og påpeger, at opslaget tidligere stod på en liste over nye projekter, men uden mulighed for opskrivning på ventelisten.

Mette Mie Nielsen henviser til, at det i en supplerende tekst på hjemmesiden blev påpeget, at byggeriet tidligst kunne påbegyndes i 2018, da der bl.a. skulle vedtages en lokalplan først.

I en mail til Villabyerne har Gentofte Kommune vedhæftet den aftale, som er indgået mellem Gentofte Kommune og Danske Funktionærers Boligselskab, som Domea er forretningsfører for.

Ifølge kontrakten er “parterne enige om, at denne samarbejdsaftale alt i alt er uopsigelig i perioden frem til et endeligt skema A tilsagn (bevillingsgodkendelse, red.)”.

Men det skal ifølge Mette Mie Nielsen ikke forstås som, at aftalen med Domea ikke kan opsiges, men kan opløses ved, at Domea modtager 200.000 kr. fir de timer, som de har brugt på projektet.

Hun forklarer, at den oprindelige aftale er fra projektet med de 250 boliger. I den nye tillægskontrakt, som Villabyerne har fået tilsendt, er samarbejdet blevet præciseret ved nu kun at handle om 75 ungdomsboliger.

Domea skal sideløbende med lokalplanprocessen udarbejde et oplæg til Gentofte Kommune, som skal fremlægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i december 2017.

Publiceret: 12. September 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt