Gentofte Volleys U18-piger vandt bronzemedaljer ved slutspillet om danmarksmesterskabet. Her jubler de over den overbevisende sejr i kvartfinalen mod Ikast. Pressefoto
Gentofte Volleys U18-piger vandt bronzemedaljer ved slutspillet om danmarksmesterskabet. Her jubler de over den overbevisende sejr i kvartfinalen mod Ikast. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gentofte tog medaljer i volley ved U18 DM-slutspil

Sølv til drengene og bronze til pigerne fra Gentofte Volley ved slutspillet i Gentoftehallen

Gentoftehallen var rammen om slutspilstævnet, som havde deltagelse af Danmarks ti bedste drengehold og pigehold. De i alt 20 hold spillede mere end 50 kampe fra tidligt lørdag morgen til søndag aften.

Jævnbyrdigheden var større end længe set ved et ungdoms-DM i volleyball. Både på drenge- og pigesiden var der reelt 4-5 hold, som kunne ende med DM-guldmedaljer om halsen. Begge finaler og tre ud af fire semifinaler gik da også ud i afgørende tie-break sæt.

Gentoftes piger tabte lørdag aften tie-break sættet i kampen mod DHV Odense, som blev afgørende for førstepladsen i den indledende pulje.

Plads på Dream Team

I kvartfinalen besejrede de Ikast med 2-0 og var klar til semifinale mod de senere DM-vindere fra Team Køge. Her vandt pigerne første sæt og var foran langt hen i andet, men nerverne holdt ikke til sidst i andet sæt og i tie-break.

Omvendt gik det i bronzekampen mod Amager. Her tabte pigerne første sæt stort, men kæmpede sig tilbage og vandt andet sæt med 25-22 og tie-break sættet med 15-12.

Også en plads på stævnets Dream Team blev det til for Gentofte, da holdets libero Isabella Nielsen blev valgt som bedste forsvarsspiller.

Tabte overraskende

Gentoftes drenge tabte overraskende kampen mod Hvidovre/Køge i den indledende fem-holds pulje.

Drengene måtte derfor ud i en kvartfinale mod stævnets helt store overraskelse, Lyngby/Gladsaxe. Også her blev kampen afgjort i et tie-break sæt, som Gentofte vandt overbevisende, og i semifinalen satte drengene et ellers velorganiseret Farum/Holte-hold til vægs.

Som ventet stod VK Vestsjælland på den anden side af nettet i DM-finalen. Det lykkedes det flot fightende Gentofte-mandskab at få vendt, hvad der så ud til at blive en afklapsning, til en topspændende kamp. Men i tie-break sættet kunne drengene ikke holde dampen oppe og tabte 7-15.

Dream Team-pladser til Gentoftes centerspillere Alfred Pontoppidan og Marius Risbæk Thomsen samt Tobias Hougs Kjær.

 

jesl

Publiceret: 18. April 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt