Gentofte Volleys spillere jubler efter sejren mod norske Tromsø i første runde af Europa Cup. Nu venter de italienske verdensstjerner i næste runde, hvor første kamp spilles i Gentoftehallen onsdag den 6. december kl. 19.
Gentofte Volleys spillere jubler efter sejren mod norske Tromsø i første runde af Europa Cup. Nu venter de italienske verdensstjerner i næste runde, hvor første kamp spilles i Gentoftehallen onsdag den 6. december kl. 19.
Foto. Flemming Patulski Nielsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gentofte Volley klar til international storkamp

Onsdag den 6. december skal det afgøres, om Gentofte skaber sensation og går en runde videre i Europa Cup

Af Jesper Bjørn Larsen

Da Gentofte Volley efter en lang og sej kamp lørdag til sidst overmandede Middelfart, var der ikke tid til at hvile på laurbærrene.

For allerede onsdag kl. 19 i Gentoftehallen skal holdet ud i en international storkamp mod verdensstjernene fra italienske Ravenna i Europa Cup (CEV Challenge Cup).

Ravenna er tilbage i toppen, efter at klubben, der i 90'erne havde verdens måske bedste klubhold, i en periode ikke har været med blandt de allerbedste hold i Italien.

I begyndelsen af 90'erne spillede Holte mod Ravenna i daværende Champions League. En historisk kamp i dansk klubvolleyball - selv om italienerne vandt. Gentoftes ungdomstræner, tidligere landsholdsspiller og far til Tobias på Gentoftes ligahold, Henrik Kjær, deltog på Holtes hold dengang.

“Det bliver mere end svært at vinde over et hold som Ravenna,” fortæller Gentofte Volleys

team manager, Christian Tang-Jensen.

“Vi skal løfte vores eget spil til et niveau, som vi ikke er i nærheden af at spille i i den hjemlige liga.”

Skulle det ikke blive til en Gentofte-sejr, vil det med antallet af verdenstjerner in mente alligevel blive en unik volleyballoplevelse at se kampen. Og husk på, at Gentofte-mandskabet ikke er uden erfaring på dette niveau efter opgørene i Champions League i sidste sæson mod russiske Belgorod. Så hvem ved...

Publiceret: 04. December 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt