Gentofte Volleys Mads Møllgaard, der her angriber i Europa Cup-kampen mod Ravenna fra Italien i Gentoftehallen, blev kampens topscorer i udekampen, som Gentofte tabte knebent med 2-3. Foto: Flemming Patulski Nielsen
Gentofte Volleys Mads Møllgaard, der her angriber i Europa Cup-kampen mod Ravenna fra Italien i Gentoftehallen, blev kampens topscorer i udekampen, som Gentofte tabte knebent med 2-3. Foto: Flemming Patulski Nielsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gentofte Volley lavede rav i den i Ravenna

Helt frem til midten af tredje sæt lurede sensationen under de italienske stjerners egen himmel

Efter 0-3 nederlaget i Gentoftehallen mod det sublimt spillende, stjernespækkede Ravenna-hold var der ikke mange, der turde tro på Gentofte-sejr - heller ikke bare i form af et enkelt sæt - på udebane i Italien. Troen blev yderligere svækket i første sæt, hvor alt lykkedes for det italienske hold, som massakrerede de danske drenge med 25-9. Ingen kan huske, at Gentofte nogensinde har tabt så stort.

Gentofte fulgte godt med i starten af andet sæt, og halvvejs fremme i sættet kom Gentofte ovenpå og rykkede fra det nu temmeligt frustrerede hjemmehold og vandt sættet med 25-20.

Trods en flot indsats måtte Gentofte se tredje sæt gå til Ravenna med 25-19. Dermed havde det italienske hold sikret sig billet til ottendedelsfinalerne.

Det stærkt spillende Gentofte-mandskab fortsatte de gode takter på internationalt niveau i fjerde sæt. Alle på holdet leverede en mandfolke-indsats, som førte til endnu en sætsejr trods to sætbolde til italienerne. Nu med cifrene 27-25.

Med de samme syv spillere, som havde spillet stort set hele kampen, startede Gentofte femte sæt. De trætte spillere, der uhyre sjældent er ude i fem-sæts kampe, måtte se sætsejren og dermed sejren i kampen gå til hjemmeholdet med 15-9. Mads Møllgaard blev kampens topscorer med 19 points.

jbe

Publiceret: 28. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt