Kira Løve giver en yogaoplevelse i Brandts Have.
Kira Løve giver en yogaoplevelse i Brandts Have.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Giv sanserne et løft og smag på musikken

Næste uges Kultur & Festdage byder på anderledes oplevelser

Af Mikael Østergaard

Hvordan lyder og dufter havekunst, når en meditation har skærpet sanserne? Og hvordan lyder og smager et velkomponeret måltid af både mad og musik? Det kan man prøve under Kultur & Festdage, der har endnu engang byder på helt nye typer af kulturoplevelser.

Yogainstruktør Kira Løve har i samarbejde med Brandts Haves Venner skabt et arrangement, der handler om at skærpe sanserne – og bruge dem. Kira Løve har tidligere samarbejdet med så forskellige steder som Ordrupgaard, Gentofte Kino og IKEA for at skabe unikke oplevelser med yoga og meditation.

"Jeg deltog i opstartsmødet til Kultur & Festdage tilbage i februar, og der faldt jeg i snak med en dame, som med det samme kunne se en kobling mellem det, jeg kan, og G.N. Brandts Have. Hun bragte mig i kontakt med Hans Ove Pedersen, som er formand for Brandts Haves Venner, og han var med på ideen med det samme", fortæller Kira Løve.

Torsdag under Kultur & Festdagene kan alle interesserede være med i en guidet meditation forud for en rundvisning i haven i Ordrup. Og Kira Løve understreger, at man ikke behøver særlige forudsætninger for at være med:

"Under meditationen arbejder vi med at øge nærværet. Man kan stå eller sidde, det betyder ikke så meget. Det interessante er, at man, efter meditationen har fået skærpet nærværet, og kan få en meget sansemættet oplevelse af havens rum. Man mærker luften, vinden, duftene og lydene fra fugle og løv. Jeg håber, at vi kan give folk en helt speciel oplevelse af G.N. Brandts smukke have".

Lyt til maden, smag på musikken

En saxofonist og en gourmetkok står bag et andet utraditionelt og spektakulært arrangement under Kultur & Festdagene, hvor publikum kan nyde en ni retters menu og musik, der er komponeret direkte dertil.

"Magien opstår netop, når maden og musikken mødes. Ideen er, at maden og musikken løfter hinanden og forstærker oplevelsen for publikum", siger Kristoffer J. Rosing-Schow.

Konceptet bag arrangementet er vokset frem af venskabet mellem gourmetkokken Caspar Overbye og den konservatorieuddannede saxofonist, Kristoffer J. Rosing-Schow. De to arbejder begge som skabende kunstnere, men med hver deres medier.

Billetter til arrangementet fås på billetto.dk/lyt-til-maden-smag-paa-musikken.

Fakta

Meditation og havekunst i Brandts Have: Torsdag den 12. juni kl. 17.

Lyt til maden - smag på musikken: Torsdag den 12. juni kl. 19 på Hovedbiblioteket.

Publiceret: 03. Juni 2014 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere