Byggestyrer Thorsten Homann og projektleder Stine Tarhan kigger på den model, der er blevet lavet af, hvordan de nye lejligheder til beboerne på Bank-Mikkelsens Vej kommer til at se ud.
Byggestyrer Thorsten Homann og projektleder Stine Tarhan kigger på den model, der er blevet lavet af, hvordan de nye lejligheder til beboerne på Bank-Mikkelsens Vej kommer til at se ud.
Fotos: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gravkøerne ruller ind på Bank-Mikkelsens Vej

Der er taget hul på første fase af byggeriet på Bank-Mikkelsens Vej, som over de kommende år skal omdanne området fra at ligne en stor institution til at udstråle hjemlig hygge

Når du er voksen, vil du gerne have dit eget badeværelse, hvor du kan få lov til at være i fred og måske en have eller en terrasse, hvor du kan følge med i årstidernes skiften.

Det gælder også, hvis du har et handicap. Derfor rumsterer gravkøerne lige nu på Bank-Mikkelsens Vej i Vangede. Bygninger rives ned for, at nye kan komme op.

Det er første etape af det store byggeprojekt, der skal sikre brugerne af områdets forskellige botilbud nye moderne hjem og flere grønne arealer.

“Det vigtige for os er at bevare et landsbypræg med en hjemlig stemning. Noget, der ikke ligner en stor institution, men et hyggeligt rækkehuskvarter,” forklarer projektleder fra Gentofte Kommune, Stine Tarhan.

Inviterer omverdenen ind

I de nuværende boliger deler beboerne badeværelser med hinanden, og værelserne fylder ikke mere end 12-15 m2.

Det skal laves om sådan, at hver bolig bliver en selvstændig lejlighed på cirka 40 m2 med eget bad, tekøkken og en dør, der åbner ud til en lille have, hvorfra der løber stier hen til naboerne.

“Mange forældre til voksne med handicap synes, det er svært at se deres voksne børn dele bad med andre. De vil gerne have, at deres voksne børn bor et sted, som har det samme som alle andre boliger har,” fortæller Elsebet Schultz, der er afdelingschef i Gentofte Kommune.

Hun ser frem til at få mere fleksible bygninger, der både gør hverdagen nemmere for beboere og for personale.

Og så peger hun på, at byggeriet også har som mål at binde livet på Bank-Mikkelsens Vej tættere sammen med livet rundt om.

“Vi vil gerne åbne området, så andre også kan bruge det. For eksempel har vi en stor eng, som vi laver stisystemer i. Både så kørestole kan køre gennem græsset, men også så den bliver tilgængelig for folk ude fra og inviterer lokalsamfundet mere ind,” siger Elsebet Schultz.

Der rives ned og graves huller i løbet af foråret og sommeren, før nye bygninger gerne skulle skyde op af jorden, når efteråret kommer.
Der rives ned og graves huller i løbet af foråret og sommeren, før nye bygninger gerne skulle skyde op af jorden, når efteråret kommer.

Byggeri ændrer hverdagen

Fra nu og fremefter er det dog især håndværkere, der har deres daglige gang på Bank-Mikkelsens Vej, og det giver en række udfordringer for flere af de 120 voksne beboere, hvoraf kun 38 borgere, der er blinde, er blevet genhuset til Nivå.

Resten bliver boende på området under byggeriet, der tilrettelægges sådan, at de løbende flytter ind i de nye huse. Larm og forandringer kan virke skræmmende for eksempelvis mennesker med svær autisme, der er meget afhængige af faste rammer og rutiner, som nemt kan brydes.

Bare dét, at de er vant til at gå bestemte ruter udenfor, og nu er nogle af vejene spærrede, så de ikke kan komme igennem, kan skabe frustration.

“Vi har derfor hele tiden de pårørende med på råd. Vi holder stormøder og mødes med bestyrelserne jævnligt og sender nyhedsbreve ud, når der sker noget nyt,” siger afdelingschefen, og Stine Tarhan fortsætter:

“Nu er vi i en opstartsfase, hvor vi begynder at kunne komme i gang med 1. etape af byggeprojektet. Denne kommer til at stå på i lang tid, hvor personale og beboere har tid til at finde ind i nye rytmer.”

For at få projektet til at flyde så let som muligt, har håndværkerne desuden været på kursus i, hvordan de bedst tager hensyn til bostedernes hverdag.

“Men det samme gælder for mennesker med handicap, som for alle andre - at man bare skal være sig selv,” siger Elsebet Schultz.

Der er afsat 364 millioner kroner til byggeprojektet, som er tegnet af tegnestuen Vandkunsten og består af tre faser.

Første fase, som nu er gået i gang og vedrører 48 boliger, forventes færdig i slutningen af 2018, mens anden fase gerne skulle stå klar året efter, før det hele afsluttes i 2020.

Hvert år holder bostederne på Bank-Mikkelsensvej en sommerfest på engen, der ligger i tilknytning til bygningerne. Som led i nybyggeriet anlægges der stisystemer her, så både flere beboere og folk udefra kan bruge det grønne området i højere grad.

Der kommer til at være byggeplads på Bank-Mikkelsens Vej frem til 2020, hvor hele projektet forventes at stå færdigt.
Der kommer til at være byggeplads på Bank-Mikkelsens Vej frem til 2020, hvor hele projektet forventes at stå færdigt.
Overraskelser dukker op, når man begynder at grave. For eksempel her, hvor man i arbejdet med at flytte nogle rododendronbuske fandt en masse frøer, der lå i hi. De har nu fået deres egen afskærmning, så de kan sove i fred.

Publiceret: 15. Marts 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere