I kampens døende minutter udlignede GVI´s målmand på hovedstød. Foto: Ole Tradsborg
I kampens døende minutter udlignede GVI´s målmand på hovedstød. Foto: Ole Tradsborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

GVI i heftig pointdeling

3-3 mod Skjold Birkerød i en topunderholdende affære med GVI-målmand som afgørende målscorer

Lørdagens kamp mod Skjold Birkerød var blevet rykket til kunstbanen i Nymosen på grund af voldsomme regnmasser i dagene op til kampen.

Det hurtige underlag bekom begge hold vel, selv om GVI'erne måske blev overrasket over det hurtigere underlag, for efter bare ét minut stod det 0-1 og efter et kvarter stod der 0-2 på talen, og Søren Fjortings game-plan var smadret:

”Vi havde et helt klart mål om at gå efter de tre point, men efter vi så hurtigt kommer bagud, skal vi jo kigge opad næsten hele kampen. Og havde vi ikke reduceret lige inden pausen, var det helt sikkert ikke blevet til point,” sagde træneren.

Han kunne derfor glæde sig stort over reduceringen til 1-2 i slutningen af første halvleg, da Simon Raahave tog en mindre slalomtur i venstre side, trak ind mod midten og dernæst satte bolden ude ved den ene opstander til en smuk scoring.

Inden scoringen havde der været lidt tilløb til scoring, hvor Oliver Østgaard blev noteret for den største chance, men han mistede et skridt lige inden, han skulle afslutte et godt angreb.

I anden halvleg gik GVI benhårdt efter udligningen, men fraset et par rigtigt gode aftryk af Rune Friis på højrekanten, blev det kun lige ved og næsten.

Indtil Birkerøds keeper Ovays Azizi dummede sig ved et udspark, som endte med et indirekte frispark til GVI, fordi målmanden havde samlet en bold op, som han ellers havde smidt fra sig inde i feltet.

Frisparket blev trillet til siden til Søren Thomsen, som kraftfuldt bragede læderet ind til en meget fortjent udligning, og nu forventede de fleste hjemmepublikummer, at sejren lå og lurede i det flotte sensommervejr.

Men ak, kun kort efter udligningen koksede koncentrationen i de bagerste GVI-geledder, og på en fin frispilning var Mikkel Gram-Jensen chanceløs på et skud, han ellers halvklarede, men som retvist havde sneget sig over mållinjen til 2-3.

Nu var gode råd dyre for GVI, for det der skullr have været en jagt på tre point, blev i stedet jagten på en ny udligning.

Og den scoring stod GVI's gode ankermand for, da han i de døende minutter fik lov at gå med op til et hjørne. Bolden endte eventyrligt i hovedet på Mikkel Gram-Jensen, der headede bolden ind til 3-3.

Dermed blev det til et fortjent point til GVI, men Søren Fjorting var overhovedet ikke tilfreds med det ene point, selv om han nemt kunne have stået uden noget som helst, efter det hæsblæsende opgør var blæst af:

”Selv om vi udligner til sidst, er det klart mere to point tabt end et vundet. Sådan har jeg det i hvert fald lige nu. Men vi starter altså skidt, og vi gør det derfor alt for svært for os selv,” resumerede GVI-træeneren, der nok senere vil glæde sig over pointet.

Mikkel Gram-Jensen blev dagens mand i skysovs, da han reddede det ene point for GVI. Foto: Ole Tradsborg
Mikkel Gram-Jensen blev dagens mand i skysovs, da han reddede det ene point for GVI. Foto: Ole Tradsborg
GVI’s Rune Friis i en tæt omklamring. Billedet illustrerer fint kampen som helhed, der var en hård, men fair fight. Foto: Ole Tradsborg
GVI’s Rune Friis i en tæt omklamring. Billedet illustrerer fint kampen som helhed, der var en hård, men fair fight. Foto: Ole Tradsborg

Publiceret: 18. September 2017 15:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt