Murermester Tim Nielsen fra Mesterlodden 9 i Gentofte kan nu kalde sig årets bedste danske murer. Det er Tim Nielsen, der ses i midten med trofæ og blomstger. Foto: Anmeld-Håndværker.dk
Murermester Tim Nielsen fra Mesterlodden 9 i Gentofte kan nu kalde sig årets bedste danske murer. Det er Tim Nielsen, der ses i midten med trofæ og blomstger. Foto: Anmeld-Håndværker.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hæder: Tim fra Gentofte er mørtelmester

Murermester Tim Nielsen blev ved et stort arrangement i Cirkusbygningen kåret til årets bedste danske murer

Af Jesper Bjørn Larsen

Kort før påske var Cirkusbygningen fyldt med håndværkere fra hele landet, der var samlet for at kåre de bedste inden for alle fag ved den årlige Årets Håndværker-prisfest.

Og det blev en aften, som murermester Tim Nielsen fra Gentofte sent vil glemme, for han vandt i kategorien Årets Murer,

“Vi havde en fantastisk aften, og jeg er mega taknemmelig. Næsten hele teamet var med til prisuddelingen, og det er vores fælles opfattelse af, hvordan håndværksarbejde skal udføres, der har vundet prisen,” siger den nykårede murermester.

Tim Nielsen og medarbejderne var både nomineret til Årets Murer og Årets Arbejdsmiljø. Det var netop prisen for murerarbejdet, som Tim helst ville op og modtage. Vinderen i kategorien blev fundet af en jury, der har vurderet den samlede mængde af anmeldelser og kundereaktioner på Anmeld-Håndværker.dk, onlineportalen, der står bag prisuddelingen.

“Jeg havde ikke forventet at få prisen for Årets Murer. Det var et skarpt felt, og der var rigtig mange dygtige håndværksvirksomheder med. Det giver en masse faglig stolthed, og jeg kan allerede mærke, at telefonerne kimer – både med lykønskninger, men også med nye kunder, der mangler en murer eller kloakmester,” fortæller Tim Nielsen, der har kunder på hele Sjælland.

Hans firma beskæftiger alt efter sæson omkring 10 medarbejdere. Opgaverne består primært af mindre renoveringer, kloakering, ombygninger og højvandssikring for private kunder.

Publiceret: 20. April 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt