Ugens læser er forfatteren Helle Helle. Pressefoto
Ugens læser er forfatteren Helle Helle. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Helle Helle: “Jeg kan anbefale at bruge ferier på læsning af mere krævende skønlitteratur”

Ugens læser er Helle Helle, 52 år, forfatter.

Hvilken roman har du sidst læst?

“Liv Niemand Duvås smukke og hårde 'Vi er vel helte', og før den Vita Andersens hjerteskærende roman om en barndom, 'Indigo'. Men for tiden læser jeg flest noveller, digte og tekster, for eksempel Lars Bukdahls stærkt bevægende 'Korshøjen'.”

Hvem er din favoritforfatter?

“Der er så mange, men jeg kan til stadighed ikke få mig selv til ikke at nævne Herman Bang.”

Hvad er din favoritgenre?

“Alt, der ikke er genrelitteratur. Før sovetid gør det mig godt at læse digte, for eksempel af Simon Grotrian. De forbedrer mine drømme.”

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Ja.”

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“Ingen specifik, men jeg kan anbefale at bruge ferier på læsning af mere krævende skønlitteratur. Det er jo dér, man forhåbentlig har tid og ro. Begrebet ‘ferielæsning' er noget mærkelig noget, det klinger af modstandsløs underholdning. En ferie kan blive uforglemmelig ved hjælp af for eksempel Virginia Woolf.”

Man kan møde Helle Helle 22. maj kl. 17 på Gentofte Hovedbibliotek. Her vil hun fortælle om sin nye roman 'De'. Køb billet på genbib.dk

Publiceret: 16. April 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne