Foto: Jacob Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hellerup-kvindes iskolde bestilling til lejemorder: Brug lyddæmper og dræb ham i første forsøg

 

En 58-årig kvinde sidder netop nu varetægtsfængslet i en usædvanlig sag om bestilling af lejemord på nettet.

Kvinden er ifølge Nordsjællands Politi tiltalt for at have forsøgt at dræbe en navngiven mand ved over nettet at have bestilt og betalt for at få en anden til at udføre drabet.

Hele forberedelsen, bestillingen over nettet og betalingen foregik i perioden fra 16. november 2016 til 30. marts i år fra bopælen i Hellerup, fremfår det af anklageskriftet.

Her fremgår det også, at kvinden bestilte drabet via hjemmesiden "Crime Bay by Chechen Mob", som i sit navn henviser til den tjetjenske mafia.

På en bestillingsformular udfyldte hun detaljer om det mandlige offers navn og adresse, hun uploadede et foto, beskrev vedkommendes bopæl - herunder hvor man kunne stå uden at blive set. Samtidig skrev hun, at det var meget vigtigt, at han blev dræbt i første forsøg, og at der blev brugt lyddæmper ved drabet.

Betalingen foregik ved, at hun købte elektroniske bicoins og overførte dem til en bitcoin-konto tilknyttet det kriminelle site i håb om, at personen ville blive dræbt. Det mislykkedes dog, idet drabsforsøget af ukendte årsager aldrig blev udført.

Kvinden blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet siden 31. marts, hvor hun var i grundlovsforhør - et grundlovsforhør, som foregik bag dobbelt lukkede døre.

Politiet har fundet en håndskrevet note, en iphone, bærbar pc, en afrevet side fra en kalender samt en håndskrevet seddel i hendes fængselscelle, som har interesse for efterforskningen.

Retssagen mod kvinden begynder ved Retten i Lyngby den 7. december.

Publiceret: 31. Oktober 2017 10:20
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere