HIK’s damer står med gode chancer for oprykning.
Foto: Ole Tradsborg
HIK’s damer står med gode chancer for oprykning. Foto: Ole Tradsborg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

HIK’s damer øjner 1. division

En slutplacering som nr. to i 2. division udløste playoff-kampe for HIK. Derfor er kursen mod 1. division udstukket via oprykningsspil. Første stik blev taget søndag eftermiddag, hvor HIK vandt 27-22

Det var en stor opmuntring, at HIK's damer sluttede som nr. to i 2. division og dermed kvalificerede sig til oprykningsslutspillet - måske især set i lyset af en rædselsfuld sæson for herrerne, der betød nedrykning til 3. division.

Dermed er der berettiget stor interesse om damesenior, der nu øjner 1. division.

Første kamp for HIK's damer blev spillet søndag mod det jyske hold fra Mejdrup-Hvam. At kampen var ekstrem vigtig og skulle vindes, var tydeligt for enhver.

Højt tempo

Og HIK'erne løste opgaven fint, da de sejrede 27-22 efter 10-10 ved pausen. Kampen blev spillet i et højt tempo med mange gode detaljer, hvor HIK til slut løb fra sine lidt større og tungere modstandere.

Afsættet blev perfekt, og dermed spiller holdet anden og sidste kval-kamp ude mod Ejstrup-Hærvejen kommende weekend, inden en afgørende kamp om 1. division skal spilles.

Denne afgørende play-off kamp er altså i den grad inden for rækkevidde, hvilket vil betyde endnu en kamp i Maglen, hvor modstanderen vil være AGF eller Vendsyssel fra 1. division.

Publiceret: 16. April 2018 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt