Ved DM for juniorer sikrede HIK sig titlen som den mest vindende klub.
Ved DM for juniorer sikrede HIK sig titlen som den mest vindende klub.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

HIK’s gyldne ungdom høster frugter

Olympisk guld, et europamesterskab og flest danske juniormesterskaber af alle klubber i Danmark. Ungdomsafdelingen i HIK har i denne sommer høstet de første frugter af en benhård satsning på at skabe morgendagens danske tennisstjerner

Af Per Colstrup Vinkel

Tanken startede hos den tidligere cheftræner i HIK Tine Scheuer, den blev ført videre af Morten Christensen og for alvor implementeret af det nuværende sportslige setup med Michael Tauson og Kenneth Carlsen som drivkraft.

Tanken om at give de talenter, der havde fliden og hjertet for tennis bedre muligheder for at indfri potentialet. Der skulle skabes et sportsligt setup, på og udenfor banen, så spillerne kunne få alle de redskaber med i deres værktøjskasse, der i dag kræves for at kunne begå sig i international tennis.

Med tilknytningen af en tidligere spansk akademitræner og tæt samarbejde med såvel en fysisk træner som en fysioterapeut er en gruppe spillere over de senere sæsoner gået fra talentstadiet til at være profiler i international juniortennis.

I denne sommer blev det for alvor tydeligt, hvor langt HIK og de talentfulde spillere er nået.

OL- og EM-guld

14-årige Clara Tauson sejrede ved ungdoms-OL og blev samtidig den yngste spiller i verdens top 100 for spillere under 18 år.

I finalen ved ungdoms-OL i Györ i Ungarn afgav HIK-spilleren ikke et eneste sæt undervejs i turneringen, hvor hun i finalen besejrede russeren Avelina Sayfetdinova med 6-1 og 6-3.

I samme uge lykkedes det Holger Vitus Nødskov Rune, som den første dansker nogensinde, at blive europamester for spillere under 14 år. Det skete i den tjekkiske by Most, hvor HIK-spilleren levede op til sin seedning som nummer 1 (læs mere side 9).

At disse to præstationer ikke står alene, blev understreget ved DM for juniorer, hvor HIK på hjemmebane sikrede sig titlen som den mest vindende klub.

Emilie Just-Bomholt i U12 pigesingle (guld) og Valdemar Frederik Pape i U14 drengesingle (sølv) sikrede sig begge medaljer, hvilket blot understregede, at næste led i 'kæden' allerede står klar.

“Jeg kan ikke være andet end stolt over det, spillerne præsterer. Vi forsøger at skabe rammerne for, at de kan udfolde det potentiale, der med al tydelighed er stort. Men selvom rammerne er skabt, så er det til syvende og sidst spillerne og ingen andre, der kan udfylde dem. Så selvom det hjælper med gode rammer, forældre der støtter, så er de her resultater mest af alt et udtryk for, at spillerne vil det her 110 procent,” forklarer sportschef Michael Tauson.

Han drømmer allerede store drømme om, at HIK i løbet af de kommende år kan sende en lille håndfuld spillere af sted til juniorudgaverne af de fire Grand Slams, Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Clara Tauson vandt for nylig ungdoms-OL i Ungarn.
Clara Tauson vandt for nylig ungdoms-OL i Ungarn.
Publiceret: 08. August 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt