Trapper, klatrevægge og grønne græsmadrasser til at ligge og læse bøger på var nogle af de idéer, som børnene fra Vældegården Børnehave byggede i dagens workshop. Foto: Julie Dufour Wiese
Trapper, klatrevægge og grønne græsmadrasser til at ligge og læse bøger på var nogle af de idéer, som børnene fra Vældegården Børnehave byggede i dagens workshop. Foto: Julie Dufour Wiese
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jægersborg Bibliotek lytter til børnene

20 børn fra Vældegården Børnehave kom med deres visioner for fremtidens børnebibliotek og kulturhus

Fra børnebibliotek til et børnekulturhus med flere funktioner, herunder udlån og legezoner. Det er planen hos Jægersborg Bibliotek. Og der er mange retninger, man kan gå, når børnebiblioteket skal transformeres, men hvilke ønsker og visioner har børnene selv?

Til at hjælpe med at svare på spørgsmålet, inviterede biblioteket for nylig 20 børn fra Vældegården Børnehave på besøg til en workshop,

Børnehavens børn har tidligere arbejdet med rum og indretning, med arkitektens univers, blandt andet da deres børnehave blev bygget om, hvor de kom med deres bud på f.eks. gode legeområder. De har også været igennem et forløb med Julie Dufour Wiese, arkitekt og formidler af arkitektur i børnehøjde.

Alle sanser i brug

"Det var derfor et panel af 'minieksperter', som med glæde tog imod den første opgave: At registrere bibliotekets eksisterende rum og funktioner", siger Sarah Novak, børnebibliotekar ved Jægersborg Bibliotek og projektansvarlig.

Biblioteket er fra 1963, tegnet af arkitekt Flemming Lassen, og huset byder på nogle fine rumforløb og et unikt lysindfald fra de højt placerede vinduer.

Børnene tog flere sanser i brug i børnebiblioteket, og den lille gårdhave blev også nærstuderet indgående. Efterfølgende satte børnene form på deres idéer til det fremtidige børnebibliotek og kulturhus ved at bygge og tegne pop-up rum i karton og papir - assisteret af arkitekten.

Lys, skygge, loftsdetaljer og beplantning blev undersøgt med de særlige spejle, som var et af dagens redskaber til registrering. Foto: Julie Dufour Wiese
Lys, skygge, loftsdetaljer og beplantning blev undersøgt med de særlige spejle, som var et af dagens redskaber til registrering. Foto: Julie Dufour Wiese

Vandfald og høje trapper

"Det kom der rigtig mange fine bud på. Sophia på fem år tegnede omhyggeligt en stor farvestrålende bogreol, og Marie, også fem år, ønskede et vandfald og en trappe op til bibliotekets høje vinduer, så man kan kigge ud og se det hele fra oven", fortæller en imponeret Julie Dufour Wiese.

Også Sarah Novak er begejstret for dialogen med børnene:

"Det er helt tydeligt, at de ønsker muligheder for ro og fordybelse, men også zoner til aktivitet og bevægelse. Så nu skal vi videre i processen med at omsætte børnenes gode idéer til brugbare løsninger".

Børnenes pop-up-arkitekturmodeller er lige nu udstillet i børnebiblioteket, så man kan nærstudere børnenes tanker.

Publiceret: 11. Juli 2014 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere