Sofie Gråbøl kan opleves i Vangede Kirke lørdag den 8. december kl. 15.
Sofie Gråbøl kan opleves i Vangede Kirke lørdag den 8. december kl. 15.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jul: Sofie Gråbøl fortæller eventyr i Vangede

Julekoncerten i Vangede Kirke præsenterer i år den danske skuespiller Sofie Gråbøl, som vil læse julehistorier og eventyr

Det bliver ganske sikkert en stemningsfuld lørdag eftermiddag i Vangede Kirke, når den årlige julekoncert løber af stablen den 9. december kl. 15.

For i skæret af de mange levende lys vil Sofie Gråbøl læse fortællinger af bl.a. Göran Tunström og H. C. Andersen, og det hele bliver ledsaget af julens kendte melodier.

Hun får selskab af to prisbelønnede musikere fra den yngre generation, violinisten Niklas Walentin og pianisten

Alexander McKenzie, samt operasanger og Vangede-borger Jens-Christian Wandt, der i samarbejde med Vangede Kirke arrangerer koncerten og fungerer som konferencier.

Sofie Gråbøl er kendt fra både teater, film og tv. Hun fik sit store internationale gennembrud i rollen som Sarah Lund i DR-dramaserien 'Forbrydelsen'. Hun er tilknyttet Det Kgl. Teater, hvor hun i øjeblikket kan opleves i Ingmar Bergmanns 'Scener fra et ægteskab'.

Niklas Walentin er kun 23 år, men har allerede nu slået sit navn fast som en af Danmarks fineste violinister. Med sin faste akkompagnatør – pianisten Alexander McKenzie - har han givet koncerter i Londons Wigmore Hall og New Yorks Carnegie Hall, de spillede til Verdensballetten i 2017 – bl.a. på Sølyst i Klampenborg - de har vundet 1. pris i DR's kammermusikkonkurrence og er netop nu aktuelle med albummet 'Around the world'.

Billetter til 75 kr. kan købes på www.billetten.dk, men også ved indgangen fra en time før koncerten.

jbl

Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver spiller ved julekoncerten i Vangede Kirke.
Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver spiller ved julekoncerten i Vangede Kirke.

Publiceret: 05. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne