Kommunalvalg 2017
“Jeg elsker det her sted. Jeg går tit tur i området,” siger Jeanne Toxværd om Charlottenlund Slotshave.
“Jeg elsker det her sted. Jeg går tit tur i området,” siger Jeanne Toxværd om Charlottenlund Slotshave.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kandidatinterview: “Vi mangler en demokratisk dialog i Gentofte”

Enhedslistens Jeanne Toxværd har ikke mange roser til den politiske kultur i Gentofte, som hun kalder et enevælde.

Tekst og foto: Jesper Bjørn Larsen
Hvem er Jeanne Toxværd, Enhedslisten?

Hun er 57 år
Uddannet Cand.pæd.
Arbejder som specialpædagogisk konsulent
Bor på Ordrup Jagtvej 4D
Mor til Cecilia Alexandra
Politisk aktiv så længe hun kan huske, og medlem af Kommunalbestyrelsen siden 2013

Hvis man kalder Jeanne Toxværd for havkatten i hyttefadet, bliver hun ikke vred. Nok snarere smigret. Hun har ikke spor imod at være kvinden, der skaber røre omkring sig.

Siden sin barndom har hun efter eget udsagn råbt op hver gang, hun mødte uretfærdighed. Og uretfærdighed møder hun masser af i kampen mod det, hun selv kalder 'enevælden i Gentofte'.

På rundturen med Villabyerne har Enhedslistens spidskandidat valgt Charlottenlund Slot som første stoppested.

“Charlottenlund Slot var og er en unik mulighed for, at Gentofte kan udvikle sig. Det kunne blive et symbol på kunst, kultur, historie. En mulighed for at give vores børn og børnebørn identitet. Men det er desværre blevet et symbol på Hans Tofts tåbelige krig mod staten i forhold til placering af flygtninge. Han skulle have sprunget til, da vi havde chancen for at leje det. Vi har en borgmester, der ikke har nogen visioner.”

Er det Hans Tofts skyld, hvis der ikke kommer kultur på slottet?

“Det er dem alle sammen i borgmesterpartierne (Jeanne Toxværds betegnelse for K, S, V og R, red.). De har glemt at lytte til de borgere, der havde alle ideerne. Og borgmesteren har spændt ben for at udvikle området. Vi havde en chance for at åbne stedet og gøre det til et kulturelt samlingssted for hele regionen. Nu frygter jeg, at det hele bare bliver kontorer.”

Banner og barbecue

Andet stop på vores road trip er Maglegårdsskolen, hvor Jeanne Toxværd har noteret sig det kæmpe banner, der hænger på husfacaden.

“Skiltet er så sigende i forhold til det koncept, som De Forenede Konservative har trukket ned over vores skoler. Vi har altid haft dygtige lærere i Gentofte, og deres læring har altid været synlig. Her har man bare redet med på den bølge af nye koncepter, som folkeskolereformen trak med sig.”

Var det ikke nærmest det modsatte, der skete? Mange af folkeskolereformens ideer, f.eks. omkring Synlig Læring, var for længst implementeret i Gentofte, da reformen kom?

“Synlig Læring er en masse fine ord om noget, lærerne var gode til i forvejen. Man har valgt at købe et koncept og så trække det ned over hovedet på lærerne i stedet for at gå i dialog med lærerne. Giv lærerne friere rammer, og du vil se, at de godt selv kan finde ud af at udfylde dem,” siger Jeanne Toxværd.

Hun er især gal over, at Gentofte Kommune i 2015 brugte over 300.000 kr. på at sende en delegation til New Zealand for at blive klogere på principperne bag Synlig Læring-tankegangen.

“De penge var bedre brugt på en pædagog eller på en lærer i stedet for, at der skulle sidde en delegation og spise barbecue hos en dansk familie i New Zealand.”

Jeanne Toxværd tolker banneret på Maglegårdsskolen som en venlig bøn fra lærerne på skolen om at stole på deres faglighed.
Jeanne Toxværd tolker banneret på Maglegårdsskolen som en venlig bøn fra lærerne på skolen om at stole på deres faglighed.

Invester i børn og unge

Tredje stop på rundturen er Gentoftehallen. Jeanne Toxværd har valgt stedet, fordi hun er arg modstander af planerne om at opføre ungdomsboliger midt i Gentofte Sportspark, som hallen er en del af.

“Det, vi kan og skal investere mest i, er børn, unge og familier. Vi har nogle skønne unger, og vi vil gerne have, at de bliver sunde og lever længe. Så skal vi også give dem nogle rammer til at udfolde sig bedst muligt. Det her område er så superdejligt. Her skal der være mulighed for at udvikle området i forhold til sunde fritidsaktiviteter. Der skal ikke laves boliger midt i en sportspark. Vi er nødt til at tænke 10, 20, 30 år frem.”

Unge har også brug for et sted at bo, så hvorfor må der ikke ligge ungdomsboliger her?

“De må godt ligge tæt på sportsparken, f.eks. på Niels Steensens Vej, men hvorfor midt i sportsparken? Det ødelægger potentialet for at udvikle det her område til glæde for sportens verden.”

Jeanne Toxværd forstår ikke, hvorfor der skal placeres ungdomsboliger i Gentofte Sportspark. Hun vil hellere reservere kvadratmeterne til en udvikling af idrætsfaciliteterne.
Jeanne Toxværd forstår ikke, hvorfor der skal placeres ungdomsboliger i Gentofte Sportspark. Hun vil hellere reservere kvadratmeterne til en udvikling af idrætsfaciliteterne.

Savner reel dialog

Hvis man har været til et kommunalbestyrelsesmøde i Gentofte i løbet af de seneste fire år, så vil man vide, at Jeanne Toxværd har meget lidt tilovers for de opgaveudvalg, der opstod som et supplement til de stående politiske udvalg.

Kongstanken med de nye udvalg har været inddragelse af borgere, men i Jeanne Toxværds optik er den demokratiske dialog blevet svækket.

“Vi mangler en demokratisk dialog i Gentofte. I den nye politiske struktur mødes jeg kun med de øvrige politikere hver tredje måned. Der har været 10 opgaveudvalg inden for børn- og skoleområdet. Selv om jeg er medlem af Børn- og Skoleudvalget har jeg kun været med i ét af dem. Jeg har ikke haft chancen for at deltage i de ni andre. Det betyder, at jeg ikke kan diskutere med de øvrige politikere på lige vilkår,” siger Jeanne Toxværd.

Arbejdsformen i de opgaveudvalg, hun trods alt har siddet med i, har været meget topstyret, siger hun.

“Det er meget kontrolleret, hvad vi må diskutere. Hvad borgerne har af input ryger langsomt ud. Med mindre, det passer ind i det forud vedtagne.”

Tør at sige noget

Et andet karakteristisk træk ved møder i Kommunalbestyrelsen er, at Enhedslisten meget ofte stemmer imod flertallets politik. Ifølge Jeanne Toxværd stemmer Enhedslisten for den mindste forbedring, men imod den mindste forringelse.

Nu har jeg ikke talt det sammen, men mit indtryk er, at I stemmer imod i 95 procent af alle sager?

“Sådan kan det virke, fordi jeg altid forklarer, hvorfor jeg stemmer mod forslag, og meget ofte er det, fordi sagerne ikke er ordentligt belyst. Jeg ved godt, jeg fylder meget i Kommunalbestyrelsen, men det er fordi, jeg tør sige noget. Det er jo meget sigende, hvor få der siger noget til kommunalbestyrelsesmøderne, og man får helt naturligt tanken, at de har fået mundkurv på af lederen af De Forenede Konservative. Respekt for politiske forskelligheder og mindretallet er omdrejningspunkt i et velfungerende demokrati – og det kan man ikke sige er til stede i Gentofte Kommune.”

Er det ikke for let at stå ude på sidelinjen og råbe op? Er I bange for at tage et ansvar?

“Overhovedet ikke. Vi tager rigtig gerne ansvar, men ikke hvis ansvar er at vedtage forringelser. Og i og med, at vi ikke bliver inviteret med ind i forhandlingsrummet, lad os kalde det borgmesterkontoret, så har jeg ikke nogen mulighed for at gå ind og vurdere deres politiske sager. Det kan godt være, jeg står ude på sidelinjen og råber. Men jeg råber for at komme ind.”

Det virker som om, at hver gang det politiske flertal finder på noget, så råber du 'Ulven kommer'. Var det ikke smartere at sætte dig med ind i forhandlingsrummet?

“Borgmesteren er lederen. Hvis en leder ikke er imødekommende, så er han en dårlig leder. Hans Toft er også borgmester for mig. Den demokratiske dialog er intet værd, hvis man ikke vil tale med sine politiske modstandere.”

Har Enhedslisten ikke et medansvar for, at forholdet er dårligt?

“Det synes jeg faktisk ikke. Vi har været meget åbne i alle fire år. Men et af de grundlæggende problemer er, at jeg ikke får svar på mine spørgsmål. For eksempel tog det mig omkring et år at få alle akterne i sagen om turen til New Zealand.”

Det er jo dig, der hele tiden kommer med anklager om urent trav og sender sager til Ankestyrelsen?

“Men det kan heller ikke være rigtigt, at jeg som politiker hele tiden skal rykke for at få svar. Aktuelt kan jeg ikke få svar på, hvor mange flygtninge, der helt præcist er placeret de 60 forskellige steder i Gentofte.”

Nærer du mistillid til forvaltningen?

“Nej, men forvaltningen er styret af den politiske ledelse.”

Er der slet ikke noget, borgmesteren er god til?

“Jo, han er god til at gå med sin borgmesterkæde. Og til at lave politisk splitting.”

Enhedslisten kritiserer ofte Gentofte Kommunes placering af flygtninge. Men hvor mener I så, de skal placeres?

“Vi har stillet alternativer op, og vi har flere gange foreslået et politisk seminar, hvor vi inddrager alle de organisationer, der arbejder med flygtninge. Venligboerne, Netværkshuset, Røde Kors...”

Men det er jo bare snak. Hvor skal flygtningene bo?

“Vi har jo bygningsmassen i Gentofte, det kommer bare an på, hvordan man bruger den. Vi har også enormt meget social kapital i Gentofte. Jeg bliver så glad, når jeg møder de borgere, der slet ikke kan finde sig selv i Hans Tofts konstante klagesang over at skulle modtage flygtninge. Hvorfor har han ikke været visionær? Han har haft muligheden siden 1993 for at bygge nogle boliger. Gentofte Kommune mangler i den grad en boligpolitik. En politik for, hvordan vi møder mennesker, der har brug for hjælp. I stedet giver vi dem kummerlige forhold på Hellerupvej.”

Publiceret: 04. Oktober 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt