Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune afslog lønforhøjelse. Arkivfoto.
Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune afslog lønforhøjelse. Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KB-medlemmer sagde nej til lønstigning

Gentofte Kommunalbestyrelse har afvist at lade udvalgsformænd, næstformænd og 1. og 2. viceborgmester stige i løn. Borgmesteren er dog forpligtet til at modtage flere penge

Lokalpolitikernes løn

Borgmestervederlaget lyder på 985.729 kr.
1. viceborgmester får 52.243,637 kr, mens 2. viceborgmester får 22.671,767 kr.
Et menigt kommunalbestyrelsesmedlem får 89.314 kr.
Formændene for Socialudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Byplanudvalget og Teknik og Miljøudvalget får 149.830,808 kr. Næstformændene får 74.915,176 kr.
Formændene for Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får 112.373,106 kr. Næstformændene får 56.186,553 kr.
Formanden for Folkeoplysningsudvalget får 74.915,176 kr.
Formanden for Børne- og Ungeudvalget får 56.186,553 kr.
Formænd for midlertidige opgaveudvalg får 112.373,106 kr. Vederlaget modregnes de vederlag, som KB-medlemmer i forvejen måtte modtage som formænd eller næstformænd for stående udvalg eller Økonomiudvalget.

31,4 procent. Så meget havde en gruppe af Gentofte Kommunalbestyrelses medlemmer mulighed for at få i lønforhøjelse fra 1. januar 2017.

Men på to møder i december besluttede lokalpolitikerne at sige nej tak til lønstigning for formænd og næstformænd for stående udvalg og Økonomiudvalget og for 1. og 2. viceborgmester.

Dog kan borgmester Hans Toft (K) ikke undgå lønstigningen, da hans vederlag er fastsat i en bekendtgørelse. Dermed lyder hans årlige grundløn nu på 985.729 kr., hvilket er 242.316,6 kr. mere end han fik i 2015.

De 31,4 procent udspringer af opjusteringen af udvalgspuljen, som blev vedtaget i Folketinget af den tidligere Venstre-regering og partierne Socialdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance.

Meningen med opjusteringen er at udligne forskellen mellem udviklingen i borgmesterlønnen og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked. En forskel, der er vokset til 31,4 procent siden 1994.

Grunden til, at det påvirker vederlagene til udvalgsformænd, næstformænd og 1. og 2. viceborgmester er, at de er fastsat som en procentsats af borgmesterens løn. Modsat påvirker beslutningen ikke menige medlemmer af Kommunalbestyrelsen, da deres vederlag bestemmes centralt i Vederlagsbekendtgørelsen.

Publiceret: 10. Januar 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere