Harry Hole skal finde en seriemorder, der myrder løs i Oslo.
Harry Hole skal finde en seriemorder, der myrder løs i Oslo.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KINO: Det hele sejler i ugens tre premierefilm

Tre premierefilm i Gentofte Kino tager dig ud på eventyr, ind i et skyggekabinet, mens en bestialsk snemand er løs i Oslo

Af Kathrine Albrechtsen

Ugens tre premierefilm i Gentofte Kino kunne næsten ikke være mere forskellige; dansk animationsfilm, britisk satire og norsk krimi.

I den originale danske animationsfilm 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' bor elefanten Sebastian og hans bedste ven, katten Mitcho, i en havneby, hvor alt ånder fred og lykke, indtil byens elskede borgmester en dag forsvinder.

En kæmpestor pære ombygget til et skib vil komme til at sende dem ud på en magisk rejse mode den Mystiske Ø for at hente borgmesteren hjem.

En anden rejse, som publikum kan komme med på i Gentofte Kino denne uge, varer i 71 minutter. Her udfletter filmen 'The Party' den intellektuelle overklasses ulidelige neuroser. Et morsomt opgør med fake news og politiske såvel som private alliancer.

Den britiske politiker Janet, spillet af Kristin Scott Thomas, er blevet udnævnt til minister i oppositionens såkaldte skyggekabinet. Derfor har hun inviteret en flok venner til middag. Men før kanapeerne er serveret, fyger sandheder, spydigheder og uventede afsløringer gennem den pæne dagligstue.

Bestialsk snemand

Tæppet er også ved at blive revet væk under Oslos bedste opdager. Harry Hole, hovedpersonen i Jo Nesbøs populære krimier.

Harry Holes overordnede har imidlertid set igennem fingre med hans alkoholmisbrug, fordi han er i stand til at samle sig, når han har en sag og med fuld dedikation følger spor på spor, indtil han har fanget forbryderen.

Men for første gang får Harry Hole en advarsel. I samme åndedræt er en seriemorder på fri fod i Oslo, som efterlader et brev underskrevet med en nærmest barnlig tegning af en snemand med et stivnet smil.

Det er op til Harry Hole og hans nye partner, den unge Katrine Bratt, der er forflyttet fra Bergen, at finde en forbindelse mellem de forskellige ofre.

Som Harrys efterforskning skrider frem, må hans overordnede erkende, at Snemanden er en bestialsk seriemorder, der driller politiet ved at efterlade forvirrende spor, der får dem til at lede i øst og vest.

Når natten er omme, hvordan mon det hele så er endt i ’The Party’?
Når natten er omme, hvordan mon det hele så er endt i ’The Party’?
En sejlende pære sender børn og barnlige sjæl på eventyr. Pressefoto
En sejlende pære sender børn og barnlige sjæl på eventyr. Pressefoto

Publiceret: 12. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt