Ny film går tæt på digteren Michael Strunge.
Ny film går tæt på digteren Michael Strunge.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KINO folder drømmenes faner ud

I denne uge har Gentofte Kino premiere på en dansk dokumentar om digteren Michael Strunge og en amerikansk spillefilm, der spås til at løbe med et par Oscar-statuetter

'Væbnet med ord og vinger' hedder en ny dokumentarfilm om digteren Michael Strunge, der får premiere i Gentofte Kino på torsdag.

Portrættet formes af fortællinger fra venner, kærester og andre, som kendte Strunge dengang i 1980'erne, hvor han brød igennem med sin lyrik, inden han i en alder af 27 år sprang ud fra fjerde sal.

Med filmen ønsker instruktør Torben Skjødt Jensen at få digterens ord ud til et bredere publikum.

“En digter dør aldrig. Hylstret forsvinder, men det gør kunsten ikke. Derfor er Michael Strunge stadig i blandt os. Digteren lever, fordi hans kunst er her,” siger han i en pressemeddelelse.

Døden er også nærværende i Gentofte Kinos anden premierefilm denne uge. Det amerikanske komediedrama 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri' følger kvinden Mildred Hayes, hvis datter er blevet slået ihjel.

Da sagen forbliver med at være uopklaret efter flere måneder, får Mildred nok. Hun køber tre kæmpestore reklamesøjler langs vejen uden for byen, hvor hun kritiserer politiets efterforskningsarbejde. Og så bliver der rav i den.

'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri' vandt seks Golden Globe-priser for nylig, hvilket indikerer, at den også vil fylde til årets Oscar-show.

Mildred fra Ebbing i Missouri bliver så rasende på politiet, at hun skælder ud på tre store reklamesøjler. Foto fra filmen
Mildred fra Ebbing i Missouri bliver så rasende på politiet, at hun skælder ud på tre store reklamesøjler. Foto fra filmen
Publiceret: 10. Januar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt