Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas spiller overfor hinanden i ’Du Forsvinder’. Foto fra filmen.
Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas spiller overfor hinanden i ’Du Forsvinder’. Foto fra filmen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KINO: Forsvind med Lie Kaas og Lynch

Gentofte Kino har tre premierefilm på programmet denne uge, som alle udfordrer måden mennesker betragter virkeligheden på

Uglerne er ikke, hvad de ser ud til, lyder det i kult-tv-serien 'Twin Peaks'. Og dét, at virkeligheden ikke altid er til at stole på, er et tema, som denne uges tre premierefilm i Gentofte Kino har tilfælles.

I det danske drama 'Du Forsvinder' finder Mia (spillet af Trine Dyrholm) ud af, at hendes mand Frederik (Nikolaj Lie Kaas) har begået et alvorligt underslæb.

Nu er spørgsmålet, om han har handlet af egen fri vilje eller, om han er blevet ramt af en personlighedsændring på grund af en hjernesvulst.

Filmen er baseret på Christian Jungersens roman af samme navn og handler om at miste fodfæste og stiller skarpt på dilemmaet: Har vi en fri vilje, eller styres vi blot af hjernens kemi? Den er instrueret af Peter Schønau Fog.

To gange David

Også hovedrollen i filmen 'Creative Control' mister jordforbindelsen, da han skal afprøve en ny form for teknologi, der gør det muligt for ham at kreere en virtuel parallelverden, hvor han skaber en kopi af sin bedste vens kæreste og indleder en affære med hende.

Fiktion og virkelighed blandes dog hurtigt sammen for David til stor forvirring for ham selv og menneskene omkring ham.

Den sidste af denne uges premierefilm følger en anden David, nemlig filmskaberen David Lynch, der blandt andet bøjer virkeligheden i filmene 'The Elephant Man', 'Blue Velvet', 'Mulholland Dr.' og 'Twin Peaks'.

Dokumentaren 'David Lynch - The art of life' opruller Lynchs liv. En rejse, der begynder med hans opvækst i en lille amerikansk by til i dag, hvor han betegnes som en af USAs mest gådefulde kunstnere.

Alle tre film har premiere torsdag den 20. april.

Dokumentaren ’David Lynch - the art of life’ fortæller filminstruktøren David Lynchs livshistorie. Foto fra filmen.
Dokumentaren ’David Lynch - the art of life’ fortæller filminstruktøren David Lynchs livshistorie. Foto fra filmen.
Publiceret: 18. April 2017 18:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere