Diane Keaton og Brendan Gleeson spiller de to hovedroller i ’Mit hjem i Hampstead’.
Diane Keaton og Brendan Gleeson spiller de to hovedroller i ’Mit hjem i Hampstead’.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kino: Skæve væsener på det store lærred

Ugens to premierefilm i Gentofte Kino handler begge om originaler, men inden for vidt forskellige verdener

Af Jesper Bjørn Larsen

Denne uge byder på to friske skud på Gentofte Kinos stamme. Først er der 'Mit hjem i Hampstead', en feelgood-film om, at kærligheden findes de mest uventede steder. Og at alder ikke er en hindring for at starte helt forfra.

Den amerikanske enkefrue Emily Walker (Diane Keaton) bor ved den smukke hede Hampstead Village i London. Fra sit vindue ser hun et overfald på den excentriske eneboer, Donald (Brendan Gleeson), der har et primitivt, men enestående hus i skoven.

Emily opsøger ham og opdager, at der bag det barske ydre gemmer sig en charmerende og underfundig mand. Og da Donalds hus og liv i pagt med naturen er truet af et kommende storbyggeri, beslutter Emily sig for at kæmpe imod sammen med denne ualmindelige mand.

Det er Bafta-vinderen Joel Hopkins, der har instrueret 'Mit hjem i Hampstead', der er inspireret af den nu afdøde Harry Hallowes, også kendt som 'The Hampstead Hermit' - en mand, der levede i en faldefærdig hytte i den stille natur på Hampstead Heath i London.

Mystisk danser

Ugens anden premierefilm, den franske 'Danserinden', handler også om en autentisk person, Loïe Fuller, der var opfinder, innovatør, danser og ikon.

Bag meter af silke tryllebandt Loïe Fuller cremen af Paris' natklubpublikum i slutningen af 1800-tallet. Hendes dans var som intet andet og gjorde hende til et farverigt ikon for en hel generation.

Intet syntes at kunne stoppe hendes succes - ikke før en ny danser viste sig på scenen, en ung kvinde ved navn Isadora Duncan.

'Danserinden' er instrueret af Stéphanie Di Giusto, hvis poetiske stil gennemsyrer det meste af hendes arbejde. Hun indledte sin karriere med at lave musikvideoer og udviklede sin stil som modefotograf og instruktør af kortfilm og videoinstallationer. 'Danserinden' er hendes debut som spillefilmsinstruktør.

“For mig begyndte det hele med et sort/hvidt foto af en danserinde svøbt i hvirvlende stof, som så ud til at svæve hen over jorden. Under billedet stod der: 'Loïe Fuller: Icon of the Belle Epoque'. Jeg blev nysgerrig på kvinden under de lange stofstykker, og hendes historie slog luften ud af mig. Jeg elsker det faktum, at hun blev kendt ved at skjule sig selv og sin banebrydende karakter. I slutningen af 1800-tallet revolutionerede Loïe Fuller scenekunsten med sin serpentindans. Alligevel er der ingen, eller næsten ingen, som husker hende,” forklarer Stéphanie Di Giusto i en pressemeddelelse.

’Danserinden’ fortæller historien om en berømt danser i Paris’ ’Belle Epoque’.
’Danserinden’ fortæller historien om en berømt danser i Paris’ ’Belle Epoque’.
Publiceret: 09. August 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere