Foto fra filmen
Foto fra filmen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom til forpremiere på familiefilmen ’Ferdinand’

Som Villabyerne-læser kan du få rabat på billetten og gratis slik, når Gentofte Kino i den kommende weekend arrangerer to forpremierer på ny animationsfilm

Af Jesper Bjørn Larsen

Landets biografer har 14. december premiere på 'Ferdinand', en ny animationsfilm for hele familien fra Blue Sky Studios/20th Century Fox, der handler om den godmodige tyr Ferdinand, som bliver indfanget til tyrefægtning.

Men allerede i den kommende weekend, den 9. og 10. december, har du mulighed for at se filmen før alle andre, for Gentofte Kino afholder i samarbejde med Villabyerne en forpremiere på filmen begge dage kl. 12.45.

Hvis du klipper den omtale, som du sidder og læser netop nu, ud af avisen og tager den med i Gentofte Kino, så giver biografen 10 kr. i rabat pr. billet og en gratis slikpose pr. billet.

Hvis du læser artiklen på nettet, så skal du bare printe siden ud.

'Ferdinand' er baseret på Munro Leaf og Robert Lawsons bog af samme navn. Den fortæller historien om en kæmpe tyr med et stort hjerte. Da folk ved en fejl tror, at han er farlig, bliver Ferdinand fanget og fjernet fra sit hjem.

Han er dog fast besluttet på at vende tilbage til sin familie, og han samler en gruppe af umage venner, som hjælper ham på hans ultimative eventyr. Og Ferdinand beviser på sin rejse, at man ikke skal skue tyren på hårene.

'Ferdinand' er instrueret af brasilianske Carlos Saldanha, der ikke er en hr.-hvem-som-helst inden for animationsbranchen. Han har film som 'Ice-Age'-serien, 'Rio'-filmene og 'Robots' på sit cv. I 2003 blev han Oscar-nomineret for 'Gone Nutty', der fulgte figuren Scrats fra Ice Age-universet. Filmen blev nomineret i kategorien bedste korte animationsfilm.

'Ferdinand' i Gentofte Kino vises med danske stemmer, der bl.a. spilles af Anders Jebro (Ferdinand), Lise Baastrup (Lupe), Jens Jacob Tychsen (Angus) og Rasmus Botoft (Hans).

Publiceret: 05. December 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt