Driftschef for Ismageriet glæder sig over, at butikken alligevel har fået lov til at skrive sit navn med neon. 
Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen
Driftschef for Ismageriet glæder sig over, at butikken alligevel har fået lov til at skrive sit navn med neon. Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommunen bøjer sig for neon

Isbutik i Søborg får alligevel et neonskilt på sin facade, selvom den først fik klart nej

lys Der er blevet fjernet en isvaffel og skruet ned for lyset. Men Ismageriets navn står nu bøjet i grønne neonrør henover butikkens facade på Søborg Hovedgade. Da stedet åbnede i sommer, sagde Gentofte Kommune ellers nej med store bogstaver til at sætte sådan et skilt op.

"Der er en generel skepsis overfor neonskilte, fordi de kan blive meget anmassende og kan skæmme bygninger og gaderum, og det er helt sikkert ikke brugbart alle steder. Men her har man været inde og se nærmere på det senest ansøgte skilt, som har vist sig at være i orden, og Handelsstandsforeningen har været hørt," siger chef for Plan og Byg, Michael Holst.

Han forklarer, at kommunen og Handelstandsforeningen har vurderet, at skiltet ikke kommer til at være til gene for sine omgivelser.

I afgørelsen bliver der blandt andet lagt vægt på, at det ikke er for dominerende i bybilledet, at der er minimum 28 meter til nærmeste beboelsesenhed, at det har beskeden lysstyrke og kun er tændt i butikkens åbningstid.

Vigtigt det ikke blev plastic

Hos Ismageriet glæder driftchef Thomas Valentiner sig over sagens udvikling.

"Skiltet er vigtigt, fordi det er vores udtryk. Det er det allerførste du møder, det viser vores navn, hvad vi gør, hvem vi er. Så jeg blev så lettet, da jeg fik beskeden. Jeg tænkte: Hvor er det fantastisk, fordi jeg havde kæmpet for det. Jeg kunne godt have gjort, som vi først fik besked på og sat plastic på i stedet. Men det var vigtigt for at få bygget noget, som er flot i mange år," siger han og fortsætter:

"Jeg har prøvet at argumentere for min sag, og jeg har fået et professionelt billede af kommunen. Hvis man er villig til at argumentere rigtig grundigt for sine ting, så er der lydhørhed."

Sådan ser Ismageriets nye skilt ud, og det kom op at hænge i midten af december. Foto: Ismageriet
Sådan ser Ismageriets nye skilt ud, og det kom op at hænge i midten af december. Foto: Ismageriet

Stor fokus på naboerne

Thomas Valentiner fortæller, at han i løbet af efteråret har ændret forskellige ting på skiltet for at imødekomme kommunen.

"Det er helt klart vigtigt for kommunen, at det ikke er noget, der generer naboerne, at det ikke skal ikke blive til et ’red light district’. Og jeg synes kun, det er godt, at der er holdninger til tingene. Jeg synes, jeg har fået en meget fair behandling, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have fået lov for seks måneder siden," siger han.

Og ifølge Michael Holst er der ikke noget underligt i, at et nej forvandles til et ja, når det gælder skilte.

"Det er sådan i alle afgørelser, at der foregår en dialog, hvor der kan komme nogle synspunkter frem, som man ikke kunne læse ud af den første ansøgning. Og så kan der også ske nogle ændringer undervejs. I det her tilfælde er der for eksempel fremsendt oplysninger om, hvor meget skiltet lyser, og det er blevet vurderet, at selvom det udføres som neonskilt, er der ingen lysgener forbundet med det," siger han og peger på, at Gentofte Kommune netop har lavet en vejledning, der omhandler skilte og facader, som butiksejere fremover kan orientere sig i.

Publiceret: 11. Januar 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere