I Gentofte Volleys 3-0 sejr mod ASV Aarhus kom Mateusz Dzwieriek på banen i tredje sæt og leverede en flot præstation med fem vundne angreb ud af seks mulige. Her er han i rød Hvidovre-trøje i sidste sæson, hvor han i finalen i pokalturneringen udfordrede Simon Gade og Philip Özari i Gentofte-blokaden. Arkivfoto
I Gentofte Volleys 3-0 sejr mod ASV Aarhus kom Mateusz Dzwieriek på banen i tredje sæt og leverede en flot præstation med fem vundne angreb ud af seks mulige. Her er han i rød Hvidovre-trøje i sidste sæson, hvor han i finalen i pokalturneringen udfordrede Simon Gade og Philip Özari i Gentofte-blokaden. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kort proces i premierekamp

Gentofte Volley vandt på lidt over en time 3-0 over ASV Aarhus i sæsonens første hjemmekamp

Efter to udebanesejre på henholdsvis 3-0 i Odense over Marienlyst og 3-1 i Korsør over VK Vestsjælland stod Gentoftes ligamandskab lørdag til debut for hjemmepublikum i Kildeskovshallen.

Århusianerne var kommet rimeligt godt fra start i ligaen med en sejr og et nederlag i de to første runder.

Fra starten af første sæt dominerede Gentofte kampen. Det jyske mandskabs afslutninger var sjældent farlige, da Gentofte-spillernes servepres var stort.

Til gengæld var Gentoftes angribere i hopla. Mads Møllgaard vandt mange angreb, og Frederik Dahl på centeren brillerede også i blokaden med hele seks rene vinderblokader. Det gav sætsejr på 25-14.

Gentofte startede andet sæt, hvor holdet slap i første. Stor effektivitet og sikkerhed i grundspillet fik de ellers rutinerede århusianere til at se uprøvede ud i ligasammenhæng.

Med cifrene 25-16 vandt hjemmeholdet andet sæt. Jyderne foretog nogle udskiftninger i pausen mellem andet og tredje sæt. Det gav dem tro på, at de kunne stille noget op.

Holdene fulgtes ad i begyndelsen af sættet, hvor Gentofte også havde benyttet sig af udskiftningsmuligheden. Mateusz Dzwieriek kom på banen i stedet for Anders Hartmann. Han kvitterede for tilliden med fem vundne angreb ud af seks mulige.

Trods ASV Aarhus' gode start strammede Gentofte-spillerne til fra midten af sættet, hvor der stod Gentofte på det hele. Det blev til sætsejr 25-17 og dermed tredje sejr på stribe i ligaen for Gentofte Volley.

Nu er der en mindre kamppause, før det går løs igen i ligaen ude mod Aalborg den 12. november. Til gengæld spiller Gentoftes damehold ottendedelsfinale i landspokalturneringen fredag den 3. november kl. 20 hjemme mod Ikast KFUM. Holdet er startet flot i 1. division, hvor det er ubesejret. jbl

Publiceret: 23. Oktober 2017 15:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere