Stor ros til både guitaristen Niklas Johansen og violinisten Kehan Zang fra VIllabyernes anmelder. Foto: Hans Ovesen

Stor ros til både guitaristen Niklas Johansen og violinisten Kehan Zang fra VIllabyernes anmelder. Foto: Hans Ovesen

ANMELDELSE:

Engle og dæmoner i Hellerup Kirke

Det kan godt være, musikerne 'kun' var studerende på Musikkonservatoriet, men de beviste ved koncerten i Hellerup Kirke, at de allerede er virtuose på deres instrumenter

Af
Af Hans Ovesen

Niccolo Paganini måtte have indgået en pagt med djævlen. Andre forklaringer kunne der umuligt være på den trolddom, han frembragte på sin violin.
Han var første halvdel af 1800-tallets superstar og turnerede med sit ubegribelige violinspil, der ikke blev mindre forførende af hans dæmoniske udseende og selviscenesættelse.
Det var i hovedsagen sine egne kompositioner, han optrådte med på violin. Men han var også en god guitarist, og mange af hans kompositioner er skrevet som duetter for violin og guitar.
To af disse, Sonate i a-mol og Caprice nr. 24, blev spillet af guitaristen Niklas Johansen og violinisten Kehan Zhang ved onsdagskoncerten i Hellerup Kirke den 6. april.
De to musikere er 2. års studerende i Musikkonservatoriets solistklasse, og Niklas Johansen har allerede vundet to førstepriser ved internationale guitarfestivaler.
Ganske velfortjent, må man sige, han behandler sin guitar med en selvfølgelig lethed og musikalitet og en forrygende teknisk kunnen. Også violinisten imponerede med sin smukke, rene klang og et følsomt præcisionsarbejde med bue og fingre i både de langsomme og lynhurtige passager.

Nærmest rørstrømsk

Paganinis kompositioner er ofte lidt tyndbenede og må finde deres berettigelse i tempo, i de virtuose løjer og en højdramatisk udtryksfuldhed, og det levede duoen til fulde op til.
Sonatens førstesats er mørk og smuk på grænsen til det rørstrømske, men opløses i andensatsens dæmoniske vals, hvor violinisten blandt andet brillerede med pizzicati udført alene i venstre hånd. Ren, blæret Paganini, der fortsatte i et lige så suverænt og eksplosivt sammenspil i Capricen.
Før Paganini fik vi Vittorio Montis 'Czárdás' fra 1904, i dette tilfælde i et arrangement for violin og guitar, hvilket klædte det kendte stykke fremragende.
Stykkets ni korte afsnit veksler mellem det ekstatiske, det lyriske, det vemodige, det dansende, hvor violinisten får lejlighed til at demonstrere alle aspekter af sin kunnen, her suppleret af guitaristen i fornem balance og med- og modspil mellem de to instrumenter. Efter Monti en sats fra Piazzolas 'Tangoens historie', den smukke og sørgmodige 'Café 1930'. Alt i alt et kort, varieret program i en overbevisende musikalsk vekslen mellem det engleblide og henført dæmoniske.

Publikum til elever

Onsdagskoncerterne er arrangeret i samarbejde mellem Wonderful Copenhagen og Musikkonservatoriet med henblik på at give konservatoriestuderende lejlighed til at møde et større publikum. Koncerterne varer hver gang en times tid, og anden halvdel af onsdagens koncert var lagt i hænderne på Canto Kvintetten med Michaela Hansen på fløjte, Carl Julius Lefebvre Hansen, obo, Mikkel Nørgaard, klarinet, Niels Aamand Pedersen, horn og Bryndis Borsdottir på fagot.
Ensemblet spillede Beethovens Blæserkvintet i Es-dur op. 4 – oprindelig skrevet som blæseroktet, men af Beethoven selv omskrevet til strygekvintet, hvorfra fagottisten Mordechai Rechtman har omskrevet den for fem blæsere.
Kvintetten spillede værket ganske nodetro, 'no nonsense' og lige ud ad landevejen, hvor det mest interessante opstod i den jublende menuet, der i Canto Kvintettens udgave næsten fik karakter af at være værkets hovedsats.
Også denne onsdagskoncert bekræftede, at niveauet blandt konservatoriets unge musikere er tårnhøjt.

Publiceret 13 April 2016 11:00

SENESTE TV