Påsken sniger sig ind blandt bøgerne

Gentofte Bibliotekerne byder på masser af påske i ugen op til helligdagene

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

I dagene op til påske byder Gentofte Bibliotekerne på historier om påsketraditioner, æggejagt og påskeværksteder, hvor du kan lave det ultimative påskepynt.
Billedkunstner Mette Wille kommer forbi Dyssegård Bibliotek lørdag 8. april kl. 12-14 og viser, hvordan du kan lave sjove og farvestrålende påskedyr i egne små landskaber. Der arbejdes med kvaster, perler, modellermasse, garn, fjer, piberensere og masser af pynteeffekter.
På Vangede Bibliotek har nogen gemt påskeæg rundt omkring på biblioteket, og der er total uorden. Det går jo ikke, når man har et bibliotek, hvor tingene skal være på deres rette plads. Så hjælp biblioteket med at finde påskeæggene og notér, hvilken Pokémon, der vogter over de enkelte æg.
Fanger du dem alle, så er der en gave ved skranken. Jagten foregår mandag den 10. april mellem kl. 11 og 18.
11. april er der påskeæggejagt på Gentofte Hovedbibliotek i Barndommens Gade kl. 15-17, og her kan du være med til at male påskeæg og trille dem. Hør også om andre gamle påsketraditioner, som vi stadig har i dag.
12. april hjælper scenograf Stine Worm Sørensen dig med at lave den ultimative påskepynt til påskefrokostens bord, for eksempel print på servietter, karseholdere, blomsterpynt - kort sagt et overflødighedshorn af pynt. Det sker på Gentofte Hovedbibliotek kl. 11-13.

Publiceret 05 April 2017 15:30

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Villabyerne
SENESTE TV