Foredrag:

Barnebarn fortæller om Kampmann

Foredrag og debatmøde om dansk politik på Café Caféen 19. april

På Café Caféen på Vangede Bygade 45 kan man 19. april kl. 19 høre om Viggo Kampmanns betydning for velfærdssamfundet - fortalt af den tidligere statsministers barnebarn.
I august 2016 udkom Poul Smidts store biografi 'Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister'.
Hør fortællingen om Viggo Kampmann, fortalt af barnebarnet Nicolai Kampmann, der med afsæt i biografien giver sin fortælling om farfaren og om dansk politik i 50'erne.
Nicolai Kampmann vil i sit oplæg trække en parallel til nutidens politikere.
Bag arrangementet om Viggo Kampmann står Socialdemokratiet i Gentofte, men det er ikke partipolitisk, lover arrangørerne.
Gratis. Salg af øl og vand.
jesl

Publiceret 10 April 2017 18:45

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Villabyerne
SENESTE TV