Ordrupgaard henter Hammershøi hjem

Efter et århundrede i udlandet kommer Vilhelm Hammershøis maleri “Hvide døre” hjem

Efter godt et århundrede i udlandet er Vilhelm Hammershøis maleri “Hvide døre” endelig vendt hjem til Danmark. Værket var under hammeren for første gang 6. juni 2017, og takket være generøse donationer fra tre fonde lykkedes det Ordrupgaard at erhverve værket til 1.2 millioner pund hos Sotheby's i London. Efter praktiske forberedelser er værket i disse dage hentet hjem til Ordrupgaard, hvor det fra 14. juli vil være en del af sommerudstillingen Masterpieces.
Maleriet skal for fremtiden være en del af Ordrupgaards betydningsfulde samling af dansk kunst. På Ordrupgaard skal “Hvide døre” hænge side om side med en række andre mesterværker af den berømte danske maler – blandt andet hovedværket Solstråler el. Solskin. “Støvkornenes dans i solstrålerne” fra 1900.
Erhvervelsen af “Hvide døre” var mulig takket være donationer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.
jk

Publiceret 14 July 2017 12:00

SENESTE TV