Få minderne ned på papiret

Tranehaven holder informationsmøde om nye kurser i erindringsskrivning for Gentoftes seniorer

Der blev skrevet og engageret lyttet til hinandens minder, da seniorer i foråret mødtes for at komme i gang med at skrive deres erindringer. De deltog på et af de kurser i erindringsskrivning, som Sundhed for Seniorer nu i tre år har udbudt i samarbejde med firmaet Skriv dit liv.
Mandag 20. november kl. 14-15 holdes gratis informationsmøde på Tranehaven, Schioldannsvej 31 i Charlottenlund, hvor man kan høre om to nye kurser, der er på vej, og få en lille smagsprøve på undervisningen. Tilmelding er ikke nødvendig.
I foråret 2018 giver Sundhed for Seniorer atter seniorer i Gentofte mulighed for at få minderne ned på papiret og bevaret for eftertiden.
Det sker på to kurser i at skrive erindringer, et på mandage og et på onsdage. I løbet af fire undervisningsgange får deltagerne inspiration til og vejledning i at fortælle historier fra deres liv til glæde for for eksempel deres børnebørn.
Kurset i erindringsskrivning og tilmeldingsoplysninger findes i det netop udsendte katalog fra Sundhed for Seniorer, som kan hentes på bibliotekerne og hos Borgerservice. jesl

Publiceret 16 November 2017 17:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV