Filmstriben anbefaler:

’Kill your darlings’ af John Krokidas

Af
Af Lene Schaumann

cand. mag. i kultur og formidling og bibliotekar

Gentofte Hovedbibliotek

Vi befinder os i 1943. Den unge forfatterspire Allen Ginsberg, spillet af Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe, er blevet optaget på Columbia University.

Hans hjemmefront er ikke helt uproblematisk, da hans mor er psykisk syg, og det påvirker ham naturligvis en del. På universitetet støder han ind i den karismatiske Lucien Carr (Dane Dehaan) og tiltrækkes af hans charme og helt tydeligt anderledes måde at være på end den gængse studerende.

Allen følger trop med Lucien og kommer med til psykedeliske fester og jazzede natklubber og møder alle Luciens umiddelbart mærkværdige venner. Det viser sig, at Lucien og hans slæng også er unge forfatterspirer, og de finder hurtigt ud af, at de er noget sammen denne unge gruppe mennesker.

Samtidig er 2. verdenskrig i gang i Europa, men det påvirker tilsyneladende ikke rigtig slænget i deres dagligdag.

På en af deres morskabsaftener sidder de på en natklub og får idéen til en ny slags litteratur - en provokerende litteratur - væk fra rim og rytme og i gang med noget helt andet. Men hvad skal dette andet være?

De ender med at kalde det 'New Vison' og kaster sig ud i at forsøge at definere, hvad dette nye skal være.

Samtidigt med, at slænget arbejder kreativt på at finde denne nye litterære retning, fornemmer vi, at Allen Ginsberg stille og roligt er ved at udvikle følelser for Lucien Carr. Og han er ikke den eneste med følelser for Lucien. Der kører således et trekantsdrama mellem Lucien og hans tidligere kæreste, David, og Allen, som desværre ender på tragisk vis med et mord.

I 1943 var det ikke helt uproblematisk at være homoseksuel, og jo længere vi kommer ind i filmen, jo mere kredser den om det emne.

De unge mennesker kæmper ikke blot mod samfundets opfattelse af homoseksualitet, men især mod deres egen opfattelse af sig selv. Filmen viser dette med en råhed og autenticitet, så vi ikke et øjeblik er i tvivl om, at det var sådan, det gik for sig.

Der er ikke et brunligt, nostagisk slør henover billederne, som man ellers ofte oplever i film med tilbageblik på tiden under 2. verdenskrig.

Filmen er, som nævnt, baseret på en autentisk historie og det er, sammen med den lidt rå skildring af miljøet og hændelserne, helt klart filmens styrke.

Vi føler med de unge mennesker, og filmen giver et rigtig godt indblik i både tiden, omgivelserne og hele den unge beatgeneration.

De unge mennesker, som Allen møder, er nemlig ingen ringere end Jack Kerouac og William S. Burroughs. Filmen slutter af med at vise billeder af de unge kunstnere og fortæller om deres liv efter den tragiske hændelse, mordet på David Kammerer, som kommer til at være filmens omdrejningspunkt.

Filmen gav mig lyst til at lære mere om beatgenerationen og læse noget af de forskellige forfattere, som den portrætterer og det, for mig, viser, at filmen i høj grad er særdeles vedkommende og seværdig.

Publiceret 27 April 2018 11:00

SENESTE TV