Farver i fokus i Dyssegårdskirken:

Dorthe Heindorff udstiller malerier fra 13. maj

Søndag 13. maj kl. 11.45 har Dyssegårdskirken fernisering på en ny, farverig udstilling med malerier af Dorthe Heindorff.

Dorthe Heindorff er autodidakt kunstmaler, født i København 1962. Hun har bl.a. udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling, Gammelgaard i Herlev, Helleruplund Kunstforening samt diverse kunstforeninger og virksomheder.

“I øjeblikket er det farverne, som fylder mest for mig. Farverne og struktur og komposition selvfølgelig. Kompositionen skal være i orden, ellers falder det hele fra hinanden. Det er håndværket, man stiller til rådighed for inspirationen,” udtaler Dorthe Heindorff selv om sine værker i en pressemeddelelse.

“Jeg vil egentlig gerne bare skabe noget, som er smukt - noget som jeg selv opfatter som smukt - og som jeg selv føler, at jeg bliver beriget af at se på. Hvis jeg kan bidrage noget skønhed til verden med min kunst, tror jeg, det vil gøre min sjæl glad,” fortsætter hun.

Dyssegårdskirken er vært ved et glas og noget knas ved ferniseringen.

jesl

Publiceret 14 May 2018 08:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV