Naja Marie Aidt:

"Livet er for kort til bøger, der ikke er gode nok"

Naja Marie Aidt, 54 år, forfatter.

Hvilken roman har du sidst læst?

“Helle Helles 'de'.”

Hvem er din favoritforfatter?

“Der er mange! Jeg holder for eksempel meget af Inger Christensens forfatterskab. Og vender altid tilbage til den ungarske forfatter Agota Kristof. Og til Thomas Bernhard.”

Hvad er din favoritgenre?

“Var jeg blevet spurgt om det for nogle år siden, havde jeg svaret poesien. Men i de her år er jeg særligt glad for romanen.”

Har du nogensinde opgivet en bog?

“Ja, masser af gange! Livet er for kort til bøger, der ikke er gode nok. Det er særlig sproget, jeg går efter, og hvis det ikke fungerer og er originalt, har jeg ingen tålmodighed. Det er klart blevet værre med alderen: jeg opgiver flere bøger end tidligere.”

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

“Helle Helles 'de' er et sandt mesterværk. Og så vil jeg også anbefale Marilynne Robinsons 'Housekeeping', som på dansk hedder 'Hus og hjem'.”

Publiceret 14 May 2018 09:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV