Biblioteket anbefaler:

'Hvad utroskab kan lære os om kærlighed' af Esther Perel

Af
Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard

Gentofte Hovedbibliotek

“Vidunderlig! Et intelligent forsvar for kompleksitet, forståelse og – som altid –imødekommenhed.”

Således skriver skuespiller, instruktør og forfatter Lena Dunham om New York Times-bestselleren 'Hvad utroskab kan lære os om kærlighed'.

Bogen stiller spørgsmålet: Hvorfor er folk utro? Og hvad kan utroskab lære os om kærlighed?

Vi ved alle sammen godt, at en affære kan være ødelæggende for et parforhold. Vi ved også, at utroskab har eksisteret lige så længe som ægteskabet.

Alligevel ved vi så lidt om det. Og at prøve at forstå utroskab er vel at mærke ikke det samme som at legitimere det.

Esther Perel mener, at utroskab kan lære os vigtige ting om vores følelsesliv – hvad vi forventer, hvad vi tror, vi ønsker, hvad vi føler, vi har ret til.

Ved at se på 'forbudt' kærlighed fra flere vinkler og væve cases fra sin mangeårige og internationale praksis sammen med en kulturel og psykologisk analyse af fænomenet, inviterer Perel læserne ind i en ærlig, oplysende og underholdende undersøgelse af kærlighed i dens mange former.

Esther Perel, født 1958, er praktiserende psykoterapeut og bredt anerkendt som en af de mest indsigtsfulde og provokerende stemmer, når det kommer til personlige og professionelle relationer og den komplekse videnskab bag menneskelig interaktion.

The New York Times har kaldt hende den vigtigste game-changer på seksualitet og relationer siden Dr. Ruth.

Esther Perel arbejder ved siden af sin praksis som organisatorisk konsulent for en række store virksomheder og er konsulent på Showtime's Golden Globevindende dramaserie 'The Affair'.

'Erotisk intelligens' er navnet på Esther Perels første bog, der er oversat til mere end 25 sprog.

’Hvad utroskab kan lære os om kærlighed’ er en ærlig, oplysende og underholdende undersøgelse af kærlighed i dens mange former. Pressefoto

’Hvad utroskab kan lære os om kærlighed’ er en ærlig, oplysende og underholdende undersøgelse af kærlighed i dens mange former. Pressefoto

Publiceret 22 May 2018 20:00

Villabyerne nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Villabyerne
SENESTE TV