“De, der er mere til at læse om trafikhistorie, S-tog, Skovlinje, sporvogne og trolley-busser bliver naturligvis heller ikke snydt. Den nærmest snorlige Bernstorffsvej, der fører op til Femvejen og slot og skov, har haft sporvogne – linie 15 – i mange år,” skriver Jakob Rönnow. Foto fra temahæftet

“De, der er mere til at læse om trafikhistorie, S-tog, Skovlinje, sporvogne og trolley-busser bliver naturligvis heller ikke snydt. Den nærmest snorlige Bernstorffsvej, der fører op til Femvejen og slot og skov, har haft sporvogne – linie 15 – i mange år,” skriver Jakob Rönnow. Foto fra temahæftet

Anmeldelse:

Bernstorffsvejen samler - og Lyngbyvejen skiller

Seniorpræst Jakob Rönnow er begejstret for det nye lokalhistoriske temahæfte, der dykker ned i Bernstorffsvejs historie

Af
Af Jakob Rönnow

Seniorpræst

Sankt Lukas Stiftelsen

Undertegnede anmelder har prøvet at bo 'på den forkerte side af Lyngbyvejen' i Vangede i 24 år og været lykkelig for det, og nu har jeg boet 2½ år på den anden side, på Bernstorffsvej. Er der den store forskel?

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Skovshoved - fiskerlejet, der blev mondænt

Det må enhver selv dømme; men er der nogen, der kan få begge sider til at føle, at vi alle hører sammen i én, spændende kommune, så er det Gentofte Lokalhistoriske Forening. Derfor er det med stor glæde, jeg kaster mig over endnu en gave til os alle fra denne flittige forening.

Gentofte Lokalhistoriske Forening er nu i deres fremragende temahæfteserie over de enkelte områder i Gentofte kommet til hæfte nr. 7: Det hedder “BERNSTORFFSVEJ – fra Studiebyen til Slotshaven”.

Egentlig burde det rare temahæfte hedde BERNSTORFFSVEJOMRÅDET, for vi bevæger os undervejs i hæftet et pænt stykke væk og hører også om den spændende udvikling af de områder, der støder op til Bernstorffsvejen. Og “Fra Studiebyen”? Hvem ved, hvor det er?

LÆS OGSÅ: Gentofte Kommunes Initiativpris går til lokalhistoriker

Men netop her viser bogen sin store styrke, for det er den slags, vi får forklaret, og ligesom de tidligere hæfter, er det atter beskrevet, så man får lyst til straks at tage cyklen eller lægge aftenvandringen omkring de steder, der beskrives.

Og det er begrundelsen for at købe bogen, som enhver, som vil have mere at vide om dette ganske interessante område af Gentofte, bør have.

Det føles som om forfatteren, Niels Ulrik Kampmann Hansen, kender hver kvadratmeter her bedre end noget nulevende menneske. Han formår at gøre det levende og interessant for os – om end undervejs på en særdeles grundig måde.

Det er cand. Scient. Niels Ulrik Kampmann Hansen, der har skrevet det nye lokalhistoriske temahæfte, der netop er kommet på gaden.

Det er cand. Scient. Niels Ulrik Kampmann Hansen, der har skrevet det nye lokalhistoriske temahæfte, der netop er kommet på gaden.

Hvornår var du sidst i Skomuseet?

At netop dette område var det første i Danmark, hvor bønderne, mere eller mindre villigt, fra 1765 flyttede ud fra gadekærets tryghed, det ved de fleste Gentofte-borgere.

De nye gårde – dem bestemte godsejerne i øvrigt suverænt navnene på – blev fordelt ved simpel lodtrækning og var af forskellig størrelse, alt efter, hvor god landbrugsjord, der var. Alle skulle have lige chancer – det er da et smukt menneskesyn hos grev Bernstorff og hans højre hånd, Torkel Baden, og det viser forståelse for menneskeværd og demokrati allerede for 250 år siden.

Hvordan disse gårde, Maltegården, Kildegården, Rygården, Dyssegården osv. senere udviklede sig og gav navne til veje og formede kvarterer i vort nuværende Gentofte, hører vi indgående i dette dejlige hæfte.

Man får et indtryk af, at der er noget spændende at fortælle om hvert eneste hus eller gade. Godt nok er der rigtig mange årstal efter hver enkelt nævnte personlighed og arkitekt, og ikke alle forklaringer på vejnavnene er lige ophidsende, men spring dem ikke over.

Pludselig hører man, at Parkovsvej er opkaldt efter Gentoftes første borgmester, der kun fungerede i sølle ti dage, man får at vide, hvorfor Jensløvs Tværvej hedder sådan og ikke mindst er det helt fornøjeligt at høre, hvordan hr. smørgrosserer L. E. Bruun, sørgede for, at der var ikke færre end 18 af hans familiemedlemmer og kortspilvenner, der fik opkaldt veje efter sig.

Den kloge bondes baner

Mon fodboldspillerne på B93s baner tænker over, at netop her lå Danmarks allerførste udflyttergård, den som 'den kloge bonde' Hans Jensen overtog og virkede på som forbillede for de øvrige gårde?

Ja, gad også vide om alle læsere ved, hvorfor netop deres vej hedder, som den gør; ellers får de det at vide her.

Den omtalte grundighed i de oplysninger, vi får gennem bogen, giver sig godt nok af og til udslag i meget fine specialudtryk. Måske lidt for fine. 'Forgreningsstation' kan man gætte sig til, og måske 'butiksagglomeration'; men er jeg den eneste, der ikke ved, hvad en 'midterrisalit' er?

Og dog kan jeg slet ikke stå for sådan en indlevet gennemgang af vort lokalområde.

Jeg sluger med glæde kommentarer som, at Femvejen burde hedde Seksvejen – det tænker ingen vel over, men der kommer faktisk seks veje – og at Tuborgvej, og dermed vel øllen, er opkaldt efter en, der hed Thue; det vidste jeg ikke.

Vi hører, at Tranegården er opkaldt efter bærret, ikke fuglen; der udpeges virkeligt skjulte perler, som jeg vil se: tennishallen på Rygårds Alle, visse funkishuse, føromtalte Studieby, og det ægte Skomuseum på Vespervej, blandt mange mange andre.

Opfinderen Jacob Ellehammer (1871-1946) konstruerede bådene til Tivoli og prøvede dem af i en kanal, han gravede i sin baghave på Kildegårdsvej. Foto fra temahæftet

Opfinderen Jacob Ellehammer (1871-1946) konstruerede bådene til Tivoli og prøvede dem af i en kanal, han gravede i sin baghave på Kildegårdsvej. Foto fra temahæftet

Kongerøgelse

Men der står mere end det. Niels Ulrik Kampmann Hansen giver os naturligvis de historiske beretninger om den fremsynede grev Bernstorff og hans familie – og om hans palæ. Hvorfor ikke 'slot'?

Det bliver det først, når det har været beboet af en konge, men det hører vi også om; og om hvordan Bernstorff Slot nær var blevet verdens centrum ved en planlagt kongelig fætterkusinefest i 1910.

Lystejendomme, virksomheder og ambassader har været tiltrukket af stedet.

De, der er mere til at læse om trafikhistorie, S-tog, Skovlinje, sporvogne og trolley-busser bliver naturligvis heller ikke snydt. Den nærmest snorlige Bernstorffsvej, der fører op til Femvejen og slot og skov, har haft sporvogne – linie 15 – i mange år.

En rolig forbindelse

Bernstorffsvej har altså godt nok tiltrukket sig trafik og liv, men i et langt mere adstadigt tempo end Lyngbyvejen.

Man kunne måske forsigtigt sige, at Lyngbyvej er gået over til nu til dags at repræsentere noget, man skal se at komme ud af, videre afsted af, væk fra.

Bernstorffsvej har med sine huse og forretninger, modsat, været den brede, rolige forbindelse i kommunen; Bernstorffsvej er vores, Gentoftes.

Og derfor er det en fornøjelse, at vi har fået al denne viden yderligere om vor kommune.

Tak, at der er ildsjæle og hjerner, der sørger for, at vi andre kan bibringes alle disse oplysninger og anekdoter, så vi ser, at her lever vi ikke bare i høj grad i nutiden, men vi lever på ryggen af en til tider meget, meget interessant fortid. Og når man har læst hæftet, så ved man, at det gælder ikke mindst os, der har vor gang i Bernstorffsvejområdet!

Temahæftet er skrevet af cand. Scient. Niels Ulrik Kampmann Hansen. Det kan købes hos boghandlerne i Gentofte, Charlottenlund og Ordrup. Man kan også bestille bogen på lokalhistorisk forenings hjemmeside, lokalhistoriegentofte.dk . Der er ikke en vejledende udsalgspris.

Publiceret 29 May 2018 16:00

SENESTE TV