Ny biograf med udsigt

Byggeriet af SkyBio Hellerup åbner på toppen af Experimentarium

Biografejer og filmproducent Michael Obel kan til efteråret slå dørene op til sit nye biografkompleks med fem sale og formentlig Danmarks bedste biograf-udsigt.

For SkyBio Hellerup åbner nemlig på øverste etage af Experimentarium i Tuborg Nord i Hellerup, hvor gæster fra biografens foyer- og caféområde får udsigt til Øresund.

Efter planen skal der installeres to elevatorer fra stueplan og op til biografen på 3. sal. Og i kompleksets fem sale installeres den nyeste teknologi og luksussæder med tilhørende puder og varmetæpper, og som kan lægges helt ned, mens man ser film, fortæller Michael Obel i en pressemeddelelse.

Åbning i efteråret

Byggeriet af SkyBio Hellerup går i gang med det samme, og efter planen vil biografen åbne for publikum ugen op til efterårsferien i oktober 2018.

Hos Experimentarium glæder Kim Herlev, adm. direktør i Experimentarium sig til de nye naboer.

“Det nye Experimentarium er bygget med god plads til at vokse i. Vi indtager bygningen bid for bid, og lokaleudlejning spiller en vigtig rolle i den strategi. Det er et absolut drømmescenarie for os at dele adresse med en biograf, og sammen kan vi styrke den kulturelle tiltrækningskraft i området. Og helt konkret lægger det op til samarbejde om at give gæsterne unikke oplevelser og spændende tilbud,” siger han i en pressemeddelelse. logy

Publiceret 05 June 2018 18:00

SENESTE TV